ATC-kode
A02BC01
Ventrikelsekretionshæmmende middel med specifik virkning på syrepumpen (protonpumpen) i parietalcellerne.
Læs mere om
» Syrepumpehæmmere

Dispenseringsform
enterotabletter a 20 mg (enterosolubilt overtrukne) omeprazol. Hjælpestoffer: Farve: Jernoxider og -hydroxider E172 samt Titandioxid E171.

Indikationer
Gastro-øsofageal reflukssygdom.
Ulcus duodeni, ulcus ventriculi.
Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika.
NSAID-associeret ulcus ventriculi eller ulcus duodeni.
Zollinger-Ellisons syndrom.
Aspirationsprofylakse i forbindelse med narkose.
Doseringsforslag
Gastro-øsofageal reflukssygdom
Voksne og børn > 2 år med legemsvægt > 20 kg. 20 mg 1 gang dgl. i 4 (-8) uger. Dosis kan øges til 40 mg 1 gang dgl.
Profylaktisk langtidsbehandling. 10 mg 1 gang dgl.
Børn > 1 år med legemsvægt 10-20 kg. 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan øges til 20 mg 1 gang dgl.
Ulcussygdom
Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi.
Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika
Voksne. 20 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger.
NSAID-associeret ulcus
Behandling. Voksne. 20 mg 1 gang dgl. i 4-8 uger.
Profylakse. Voksne. 20 mg 1 gang dgl.
Zollinger-Ellisons syndrom
Voksne. Initialt 60 mg 1 gang dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Døgndoser > 80 mg bør fordeles på 2 doser.
Aspirationsprofylakse
Voksne. 40 mg aftenen før kirurgisk indgreb og 40 mg om morgenen inden indgrebet.
Bemærk: Enterotabletter skal synkes hele. Må ikke tygges eller knuses.
Behandling af børn er en specialistopgave.
Forsigtighedsregler
Forsigtighed ved nedsat lever- eller nyrefunktion og til ældre.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) |
Kvalme, opkastning, diarré, obstipation, flatulens.
Hovedpine, sedation, svimmelhed, søvnforstyrrelser.
|
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Forhøjede leverenzymer.
Ødemer.
Hududslæt, hudkløe, øget svedtendens.
Synsforstyrrelser.
|
Sjældne (0,01-0,1%) |
Konfusion, hallucinationer.
|
Meget sjældne (under 0,01%) |
Leukopeni, trombocytopeni, agranulocytose.
Gynækomasti.
Agitation, depression, hepatisk encefalopati.
Toksisk epidermal nekrolyse, Stevens-Johnsons syndrom.
Angioødem, anafylaktisk reaktion.
|

Behandling i 8 uger eller mere inducerer et rebound-fænomen af ventriklens syreproduktion, som i sig selv kan inducere syrerelaterede symptomer (dyspepsi, halsbrand, sure regurgitationer) efter ophør. Disse symptomer kan fortsætte i mindst 4 uger efter seponering.
Interaktioner
Ved samtidig behandling med atazanavir eller nelfinavir nedsættes plasmakoncentrationen af disse, og kombinationen bør undgås. Dosis af andre proteasehæmmere, fx indinavir og saquinavir, bør justeres ved samtidig brug af omeprazol.
Kan reducere effekten af clopidogrel med øget risiko for tromboser, formentlig pga. reduceret omdannelse af clopidogrel til den aktive metabolit i leveren. Kombinationen bør kun anvendes, hvis anden behandling ikke er mulig.
Absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx ketoconazol og itraconazol, kan ændres. Voriconazol øger AUC for omeprazol med 280%. Dosis af levothyroxin bør monitoreres, da nedsat effekt af thyroideahormoner under syrepumpehæmmerbehandling er beskrevet.
Omeprazol kan øge plasmakoncentrationen af methrotrexat, carbamazepin samt moclobemid og dosisjustering kan være nødvendig.
Kombinationsbehandling med clozapin og omeprazol kan resultere i fald i plasmakoncentrationen af clozapin på ca. 45% pga. induktion af clozapins omsætning i CYP1A2.
Omeprazol hæmmer phenytoins omsætning i leveren. Perikum nedsætter absorptionen af omeprazol med ca. 40-50% pga. enzyminduktion af omeprazols omsætning i CYP2C19 og CYP3A4.
Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.
Der er data for over 3.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.
» Klassifikation - graviditet
Amning
Kan om nødvendigt anvendes.
Den relative vægtjusterede dosis er under 1%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.
» Klassifikation - amning
Bloddonor
Må ikke tappes. (1 døgns karantæne).

Farmakokinetik
Omeprazol er en prodrug. Biotilgængelighed ca. 50%. Biotransformeres i udstrakt grad ved førstepassage-metabolisme i leveren til inaktive forbindelser. Da omeprazol er ustabilt i surt miljø, er enterotabletterne fremstillet således, at stoffet først frigøres i tarmen. Det omdannes til et sulfenamid, som er den aktive hæmmer af enzymet H+/K+-ATPase (syrepumpen). Maksimal plasmakoncentration nås i løbet af 1-3 timer. Metaboliseres i leveren via CYP2C19 og CYP3A4. Plasmahalveringstid ca. 1 time. Mindre end 0,1% udskilles som uomdannet stof.
Indholdsstoffer
» Omeprazol enterotabl. 20 mg
Farvestoffer
Jernoxider og -hydroxider (E172), enterotabl. 20 mg
Titandioxid (E171), enterotabl. 20 mg
Tilskud, udlevering, pakninger og priser

|
(B) |
enterotabl.20 mg |
488627 |
56 stk.
|

Substitution
» Omeprazol "Actavis" Actavis Group, Omeprazol
|
» Omeprazol "Bluefish" Bluefish, Omeprazol
|
» Omeprazol "Copyfarm" Copyfarm, Omeprazol
|
» Omeprazol "Recept" Recept Pharma, Omeprazol
|
» Omeprazol "Sandoz" Sandoz, Omeprazol
|
» Omeprazol "Stada" Stada, Omeprazol
|

Identifikation
Præg |
20 MG,  |
Kærv |
Ingen kærv |
Farve |
Lyserød |
|
 |