Producent: Janssen
IndeholderRemicade® er et middel mod tarm- og gigtsygdomme samt psoriasis. Biologisk lægemiddel (immunundertrykkende middel).
Virksomme stoffer Infliximab
Anvendes
Remicade® anvendes til behandling af alvorlige tilfælde af Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse, hvor anden behandling ikke har været effektiv.
Midlet anvendes dersuden til svær psoriasis og gigt i rygsøjlen (Bechterews sygdom) samt til leddegigt i kombination med gigtmidlet methotrexat
Anvendes kun på sygehus.
Dosering
Findes som pulver til infusionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre.
Blødende tyktarmsbetændelse:
Voksne og børn over 6 år. Sædvanligvis 5 mg pr. kg legemsvægt. Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første dosis og herefter hver 8. uge.
Crohns sygdom:
Voksne og børn over 6 år. Sædvanligvis 5 mg pr. kg legemsvægt. Behandlingen gentages 2 uger efter første dosis. Hvis der er effekt, kan dosis gentages 6 uger efter første dosis og herefter hver 8. uge. Ved tilbagefald inden for 16 uger efter sidste dosis kan der gives 5 mg pr. kg legemsvægt.
Leddegigt:
Voksne. Sædvanligvis 3 mg pr. kg legemsvægt. Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første dosis og herefter hver 8. uge. Anvendes i kombination med methotrexat.
Bechterews sygdom:
Voksne. 5 mg pr. kg legemsvægt. Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første dosis og herefter hver 6.-8. uge.
Psoriasis og psoriasisgigt:
Voksne. 5 mg pr. kg legemsvægt. Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første dosis og herefter hver 8. uge. Hvis behandlingen ingen effekt har på psoriasis efter 14 uger (4 doser), bør den stoppes.
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (> 10%) |
Smerter, reaktioner og ubehag under infusionen.Mavesmerter, kvalme.Bihulebetændelse.Hovedpine.Virusinfektioner. |
Almindelige (1-10%) |
Træthed, feber, reaktioner på indstiksstedet.Fordøjelsesbesvær, sure opstød, blødning fra mave-tarmkanalen, forstoppelse, diarré, påvirkning af leverens funktion.Forhøjet blodtryk, lavt blodtryk, hjertebanken, brystsmerter, rødme og varmefølelse, åndenød, næseblod.Blodmangel, øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.Hedeture.Ledsmerter, muskelsmerter, rygsmerter.Svimmelhed, depression, søvnløshed, hypæstesi, nedsat følesans, ændring i hudens følesans.Hududslæt, nældefeber, psoriasis, hudkløe, småblødninger i hud og slimhinder, øget svedtendens, tør hud, hårtab.Bakterieinfektioner, allergiske reaktioner.Urinvejsinfektion.Øjenbetændelse. |
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Hul på tarmen.Langsom puls, hjerterytmeforstyrrelser, hjertesvigt, vand i lungerne.Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.Konfusion, uro, hukommelsesbesvær, søvnighed, besvimelsesanfald.Alvorlige hudreaktioner.Svampeinfektioner, bindevævssygdomslignende tilstand, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok). |
Sjældne (0,01-0,1%) |
Nervebeskadigelse. |
Bør ikke anvendes
Ved tuberkulose eller andre alvorlige infektioner samt ved meget dårligt fungerende hjerte bør midlet ikke anvendes.
GraviditetBør ikke anvendes pga. manglende viden.
AmningKan om nødvendigt anvendes.
Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Virker
Virker ved at blokere for en bestemt faktor, den såkaldte tumornekrosefaktor (TNF), i kroppen. TNF indgår som en vigtig faktor i de vævsødelæggende processer, der ses ved sygdomme, hvor immunforsvaret spiller en rolle.
Lægemiddelformer
Pulver til infusionsvæske. 1 hætteglas indeholder 100 mg infliximab. Hjælpestoffer: Dinatriumphosphat, natriumdihydrogenphosphat, polysorbat 80 og saccharose.
OBSRemicade kan maskere symptomerne på alvorlig infektion. Visse vaccinationer bør undgås under behandlingen. Ved nuværende eller tidligere livstruende sygdom bør behandling som hovedregel undgås.
Ved gentagen behandling skal patienten følges nøje på grund af risiko for udvikling af forsinket overfølsomhed.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser |