Producent: Janssen
IndeholderSimponi er et middel mod leddegigt. Biologisk lægemiddel (immunundertrykkende middel).
Virksomme stoffer Golimumab
Anvendes
Simponi anvendes til behandling af leddegigt, gigt i rygsøjlen (Bechterews sygdom) og psoriasisgigt (komplikation ved psoriasis), hvor anden behandling ikke har været effektiv eller har medført uacceptable bivirkninger. Anvendes ved leddegigt sammen med gigtmidlet methotrexat. Ved psoriasisgigt kan Simponi ligeledes kombineres med methotrexat, men kan anvendes alene, hvis methotrexat tåles dårligt.
Må kun udleveres fra sygehus.
DoseringFindes som injektionsvæske, der indsprøjtes under huden.
Voksne. Sædvanligvis 50 mg 1 gang om måneden på samme dato.
Bemærk. Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år.
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (> 10%) |
Luftvejsinfektion. |
Almindelige (1-10%) |
Feber, kraftesløshed, reaktioner på indstiksstedet.Fordøjelsesbesvær, kvalme, mavesmerter, forstoppelse, påvirkning af leverens funktion.Forhøjet blodtryk, brystsmerter.Blodmangel.Hovedpine, svimmelhed, ændring i hudens følesans, depression, søvnløshed.Hårtab, betændelse i huden, hududslæt, hudkløe, sårhelingsproblemer.Infektioner, allergiske reaktioner. |
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Galdesten.Hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelser, blodprop, astma.Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.Psoriasis, nældefeber.Blodforgiftning, kræft, karbetændelse.Synsforstyrrelser. |
Sjældne (0,01-0,1%) |
Leukæmi.Bindevævssygdom, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok) |
Bør ikke anvendes
Ved tuberkulose eller andre alvorlige infektioner samt ved meget dårligt fungerende hjerte bør midlet ikke anvendes.
GraviditetBør ikke anvendes pga. manglende viden. Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
AmningBør ikke anvendes pga. manglende viden.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Virker
Virker ved at dæmpe immunsystemet og dermed udviklingen af de led-, sene- og bruskskader, som er kendetegnende ved leddegigt.
Lægemiddelformer
Injektionsvæske i sprøjte. 1 sprøjte indeholder 50 mg golimumab. Hjælpestoffer: L-histidin, polysorbat 80 og sorbitol,
injektionsvæske i pen. Samme sammensætning som ovenfor.
OBSVaccination med levende vaccine bør undgås. Behandling med Simponi bør undgås hvis du har eller har haft en kræftsygdom.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser