Producent: Pharma Mar
IndeholderYondelis er et celledræbende middel.
Virksomme stoffer Trabectedin
Anvendes
Yondelis anvendes til behandling af såkaldte bløddelssarkomer, der er en fællesbetegnelse for forskellige kræftformer i kroppens støttevæv, dvs. bindevæv, muskler, fedtvæv, blodkar og nerver. Anvendes desuden sammen med et andet celledræbende middel, doxorubicin, til behandling af kræft i æggestokkene, når anden behandling ikke har haft den ønskede virkning.
DoseringFindes som pulver til infusionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommes art og sværhedsgrad.
Anvendes kun på sygehus.
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (> 10%) |
Nedsat appetit, træthed, kraftesløshed.Kvalme, opkastning, forstoppelse, påvirkning af leverens funktion.Blodmangel, øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.Hovedpine. |
Almindelige (1-10%) |
Vægttab, feber, reaktioner ved indstiksstedet.Smagsforstyrrelser, mundbetændelse, fordøjelsesbesvær, mavesmerter, diarré.Lavt blodtryk, væskeophobning i kroppen, åndenød, hoste.Væskemangel, hedeture.Muskelsmerter, ledsmerter, rygsmerter.Søvnløshed, svimmelhed, nervebetændelse på fx arme og ben, ændring i hudens følesans.Hårtab.Infektioner. |
Alvorlige tilfælde af blodforgiftning, lever- og nyresvigt forekommer (frekvens ukendt)
Bør ikke anvendes
Ved meget dårligt fungerende nyrer bør midlet ikke anvendes.
GraviditetMå kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.
AmningMå ikke anvendes.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Virker
Virker ved at inaktivere DNA (cellens genetiske kode), hvorved kræftcellen skades.
Lægemiddelformer
Pulver til infusionsvæske. 1 hætteglas indeholder enten 0,25 mg eller 1 mg trabectedin. Hjælpestoffer: Kaliumdihydrogenphosphat og saccharose.
OBSMidlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser