Producent: Novo Nordisk
IndeholderNovoNorm® er et middel mod sukkersyge (type 2-diabetes).
Virksomme stoffer Repaglinid
Anvendes
NovoNorm® anvendes til behandling af sukkersyge (type 2-diabetes), hvor det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med diæt, vægttab og motion. Denne form for behandling finder sædvanligvis kun sted hos normalvægtige og let overvægtige personer over 40 år.
DoseringFindes som tabletter.
Dosis fastsættes individuelt af lægen.
Voksne. Sædvanligvis 0,5 mg umiddelbart før hvert hovedmåltid. Dosis kan øges med 1-2 ugers mellemrum op til 4 mg 4 gange i døgnet.
Hvis et måltid springes over, tages ingen tablet.
Ved skift fra et andet middel mod sukkersyge tages sædvanligvis 1 mg i starten.
Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%) |
Mavesmerter, diarré. |
Sjældne (0,01-0,1%) |
Allergiske reaktioner. |
Bør ikke anvendes
Ved insulinkrævende sukkersyge og sukkersyge med syreophobning i blodet bør midlet ikke anvendes. Må desuden ikke anvendes ved infektionssygdomme, ulykkestilfælde og større operationer. I disse tilfælde kan midlertidig omstilling til insulin være nødvendig.
Midlet må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.
GraviditetBør ikke anvendes pga. manglende viden.
AmningBør ikke anvendes pga. manglende viden.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Virker
Virker ved at frigøre insulin fra bugspytkirtlen. Hermed forbedres stofskifteprocesserne, inkl. sukkerforbrændingen, så sukkerindholdet i blodet sænkes.
Virkningen indtræder i løbet af ca. ½ time og varer ca. 4 timer.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder enten 0,5 mg, 1 mg eller 2 mg repaglinid. Hjælpestof: Farve: Jernoxider og -hydroxider E172 (kun tabletter 1 mg og 2 mg).
OBS
Efter længere tids faste skal midlet anvendes med forsigtighed, især hvis man samtidig behandles med en beta-blokker (middel mod forhøjet blodtryk), da symptomerne på for lavt blodsukker ved denne kombinationsbehandling kan være ukarakteristiske.
Hvis tabletterne ikke har den ønskede virkning, kan der forekomme træthed, tørst, hyppig vandladning, mundtørhed og tør hud, som er tegn på forhøjet blodsukker.
Kontakt lægen, hvis disse symptomer viser sig.
Samtidig brug af andre lægemidlerDet er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere og ACE-hæmmere), blodfortyndende midler (phenprocoumon og warfarin), MAO-hæmmere (midler mod depressioner), fenylbutazon (middel mod urinsyregigt), sulfamethoxazol/trimethoprim (antibiotikum), midler mod mavesår (ranitidin) og fluconazol (svampemiddel) kan øge virkningen af NovoNorm®.
Visse vanddrivende midler (slyngediuretika og thiaziddiuretika), visse hormoner (østrogener og gestagener), phenobarbital (epilepsimiddel), glukokortikoider (binyrebarkhormon) og rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af NovoNorm®.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
FarvestofferJernoxider og -hydroxider (E172)