设为首页 加入收藏

TOP

NuvaRing
2015-05-14 19:58:16 来源: 作者: 【 】 浏览:714次 评论:0
Producent: Organon
IndeholderNuvaRing® er en svangerskabsforebyggende middel. Vaginalindlæg.

Virksomme stoffer EthinylestradiolEtonogestrel
Anvendes

NuvaRing® anvendes som svangerskabsforebyggende middel. Midlet indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen, som løbende frigives fra vaginalringen. Vaginalindlægget frigiver i gennemsnit 15 mikrogram ethinylestradiol og 120 mikrogram etonogestrel i døgnet i 3 uger.


DoseringFindes som vaginalindlæg.

Vaginalindlægget placeres dybt i skeden, hvor det skal blive siddende i 3 uger, hvorefter det fjernes, og der holdes pause i 7 dage. Efter pausen placeres et nyt vaginalindlæg i skeden.

Bemærk: I de første 7 dage af 1. behandlingsperiode er metoden ikke sikker, og der skal derfor anvendes anden form for prævention i denne periode, fx kondom eller skum.

Hvis NuvaRing® ved et uheld glider ud (fx under fjernelse af en tampon), kan det skylles i koldt eller lunkent vand og derefter straks opsættes igen. Hvis NuvaRing® har været ude af skeden i mere end 3 timer, er metoden ikke længere sikker. Hvis det sker, skal NuvaRing® indsættes igen så hurtigt som muligt, og man skal i de næste 7 dage bruge anden form for prævention, fx kondom eller skum.

Mulige bivirkningerDer kan forekomme uregelmæssige blødninger (pletblødninger eller gennembrudsblødninger), specielt i de første måneder af anvendelsen samt ubehag i skeden og udstødelse af ringen.
Almindelige (1-10%) Kvalme, mavesmerter.Brystspænding.Bækkensmerter.Migræne, hovedpine, depression.Bumser.Nedsat sexlyst, betændelse i skeden, kløe i skeden, smertefulde menstruationer, udflåd.
Ikke almindelige (0,1-1%) Forhøjet blodtryk.Rygsmerter.Humørsvingninger.Hårtab.Cyster og polypper i bryst og livmoderhalsen, udebleven menstruation, kraftig menstruation, sammentrækninger i livmoderen, blødning i skeden, tørhed i skeden.
Sjældne (0,01-0,1%) BlodpropperAllergisk reaktion.

Der har været indberettet tilfælde af blodprop i lungerne, livmoderhalskræft, godartede eller ondartede brystlidelser, kræft i livmoder og leversvulster hos kvinder i tabletbehandling med østrogen, men hyppigheden er ikke kendt.


Bør ikke anvendes

NuvaRing® bør ikke anvendes, hvis du tidligere har haft blodpropper (herunder forbigående blodprop i hjernen og hjertekrampe), hvis der er tilbøjelighed til disse sygdomme i din familie, eller hvis din læge vurderer, at du har en øget risiko for at få en blodprop.

NuvaRing® må desuden ikke anvendes ved brystkræft eller kræft i livmoderen, ved migræne med aura, ved alvorlig sukkersyge og ved visse sygdomme i lever og bugspytkirtel.

NuvaRing® må heller ikke anvendes ved svært forhøjet blodtryk eller ved arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet

Endvidere må midlet ikke anvendes, hvis man bløder fra skeden uden kendt årsag.


GraviditetMå ikke anvendes.

AmningKan om nødvendigt anvendes.

Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.



Kan nedsætte mængden af modermælk, især i de første 6 uger efter fødslen.

TrafikIngen advarsel.

BloddonorMå tappes.


Virker

Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen. Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.

Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder efter ca. 7 dage. Forebyggelsen er også effektiv i de 7 dages pause. I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.



Lægemiddelformer

Vaginalindlæg. 1 vaginalindlæg a 120 mikrogram/24 timer og 15 mikrogram/24 timer indeholder 2,7 mg ethinylestradiol og 11,7 mg etonogestrel. Hjælpestoffer: Ethylenvinylacetat copolymer og magnesiumstearat.

Se Indlægsseddel vedr. evt. andre hjælpestoffer i Parallelimporterede pakninger.



OBS

Hvis du har forhøjet blodtryk, store åreknuder eller betydelig overvægt, er over 35 år og er storryger, stiger din risiko for blodpropper ved at anvende NuvaRing®.

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine.

Man bør holde pause med p-piller inden en evt. større operation.



Samtidig brug af andre lægemidler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af NuvaRing®.

NuvaRing® kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel). Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.

NuvaRing® kan desuden mindske virkningen af stoffet lamotrigin (epilepsimiddel).

Det er vist, at etoricoxib (gigtmiddel) kan øge virkningen af ethinylestradiol i p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for bivirkninger (bl.a. blodpropper), hvis man tager NuvaRing® sammen med etoricoxib.


Tilskud, udlevering, pakninger og priser
 
以下是“全球医药”详细资料
Tags: 责任编辑:admin
】【打印繁体】【投稿】【收藏】 【推荐】【举报】【评论】 【关闭】 【返回顶部
分享到QQ空间
分享到: 
上一篇NuvaRing®, komb. 下一篇Pariet®

相关栏目

最新文章

图片主题

热门文章

推荐文章

相关文章

广告位