设为首页 加入收藏

TOP

Losec
2015-01-21 18:27:27 来源: 作者: 【 】 浏览:651次 评论:0
Producent: AstraZeneca
IndeholderLosec® er et middel mod mavesår. Syrepumpehæmmer.

Virksomme stoffer Omeprazol
Anvendes

Losec® anvendes til behandling af mavesår og spiserørskatar. Midlet bruges endvidere ved den sjældne sygdom, Zollinger-Ellisons syndrom, hvor der forekommer en overdreven stor produktion af mavesyre.

Losec® anvendes sammen med antibiotika, når lægen skønner det nødvendigt, idet en infektion med bakterien Helicobacter pylori kan være en medvirkende årsag til mavesåret.

Bruges desuden forebyggende til patienter, der er i behandling med gigtmidler (NSAID) pga. risiko for mavesår ved denne behandling og forebyggelse af væske/opkast i lungerne i forbindelse med bedøvelse.


Dosering

Findes som enterotabletter.
 

Spiserørskatar

Voksne og børn over 2 år og legemsvægt over 20 kg. Sædvanligvis 20 mg i døgnet i 4-8 uger. 20 mg i døgnet. Dosis kan øges til 40 mg i døgnet. Længerevarende behandling med 10 mg 1 gang i døgnet er ofte nødvendig.

Børn over 1 år og legemsvægt på 10-20 kg. Sædvanligvis 10 mg i døgnet. Dosis kan øges til 20 mg i døgnet.

 

Mavesår

Voksne. Sædvanligvis 20 mg i døgnet i 2-4 uger ved sår i tolvfingertarmen og 2-8 uger ved sår i mavesækken.

Ved Helicobacter pylori sædvanligvis 20 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger.
 

Forebyggelse af mavesår ved NSAID-behanding

Voksne. Sædvanligvis 20 mg 1 gang dgl.

 

Zollinger-Ellisons syndrom

Voksne. Sædvanligvis 60 mg 1 gang i døgnet. Hvis øget dosering er nødvendig og overstiger 80 mg, skal , skal tabletterne fordeles på 2 daglige doser.



Forebyggelse af væske/opkast i lungerne ved bedøvelse

Voksne. Sædvanligvis 40 mg aftenen før operation og 40 mg om morgenen inden operation.



Bemærk: Enterotabletterne skal synkes hele.

Behandling af børn er en specialistopgave.



Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%) Kvalme, opkastning, forstoppelse, diarré, luft fra tarmen.Hovedpine, sløvhed, svimmelhed, søvnforstyrrelser.
Ikke almindelige (0,1-1%) Påvirkning af leverens funktion.Væskeophobning i kroppen.Øget risiko for knoglebrud.Hududslæt, hudkløe, øget svedtendens.Synsforstyrrelser.
Sjældne (0,01-0,1%) Konfusion, hallucinationer.
Meget sjældne (< 0,01%) Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.Udvikling af bryster hos mænd.Uro, rastløshed, depression, påvirkning af hjernen ved alvorlig leversygdom.Alvorlig hudreaktion.Allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet. Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).

Har du være i behandling i 8 uger eller mere, og stopper din behandling, kan der ske en genopblussen af de oprindelige symptomer - et såkaldt rebound-fænomen. Disse symptomer kan fortsætte i mere end 4 uger efter du er stoppet behandlingen.



GraviditetKan om nødvendigt anvendes.

AmningKan om nødvendigt anvendes.

TrafikIngen advarsel.

BloddonorMå ikke tappes. 1 døgns karantæne efter endt behandling.


Virker

Virker ved at hæmme udpumpningen af mavesyre fra syreproducerende celler i maveslimhinden. Mavesyren har betydning for udviklingen af mavesår. Virkningen indtræder i de fleste tilfælde inden for få dage.



Lægemiddelformer

Enterotabletter. 1 enterotablet indeholder 20 mg (enterosolubilt overtrukken) omeprazol. Hjælpestoffer: Farve: Jernoxider og -hydroxider E172 samt Titandioxid E171.



OBS

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller nyrer samt til ældre.

Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (mere end 1 år) er forbundet med let øget risiko for knoglebrud i hofte, håndled eller rygsøjle), hovedsageligt hos ældre eller patienter med andre kendte risikofaktorer for knogleskørhed.



Samtidig brug af andre lægemidler

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

Losec® kan reducere effekten af clopidogrel (blodpladehæmmende middel). Kombinationen bør kun anvendes, hvis anden behandling ikke er mulig. Losec® kan nedsætte virkningen af svampemidler (ketoconazol og itraconazol), atazanavir (middel mod HIV), clozapin (middel mod psykoser) og levothyroxin (kunstigt stofskiftehormon). Voriconazol (svampemiddel) øger virkningen af Losec®. Dosis af indinavir og saquinavir (midler mod HIV) skal justeres ved samtidig brug af Losec®. Losec® øger virkningen af phenytoin (middel mod epilepsi og hjerterytmeforstyrrelser), methrotrexat (celledræbende middel), carbamazepin (middel mod epilepsi) og moclobemid (middel mod depression).

Perikon kan ændre virkningen af Losec®.


Tilskud, udlevering, pakninger og priser
FarvestofferJernoxider og -hydroxider (E172)Titandioxid (E171)
Substitution
enterotabletter 20 mg
Omeprazol "Actavis"Actavis Group OmeprazolOmeprazol "Bluefish"Bluefish OmeprazolOmeprazol "Copyfarm"Copyfarm OmeprazolOmeprazol "Pensa"Pensa Pharma OmeprazolOmeprazol "Recept"Recept Pharma OmeprazolOmeprazol "Sandoz"Sandoz OmeprazolOmeprazol "Stada"Stada Omeprazo 
以下是“全球医药”详细资料
Tags: 责任编辑:admin
】【打印繁体】【投稿】【收藏】 【推荐】【举报】【评论】 【关闭】 【返回顶部
分享到QQ空间
分享到: 
上一篇Gardasil 下一篇Stalevo®, komb.

相关栏目

最新文章

图片主题

热门文章

推荐文章

相关文章

广告位