Producent: Pfizer
IndeholderSutent® er et celledræbende middel.
Virksomme stoffer Sunitinib
Anvendes
Sutent® anvendes til behandling af visse former for kræft i mave-tarmsystemet, i nyrerne eller i bugspytkirtlen, efter at anden behandling er afprøvet.
Anvendes kun på sygehus.
Dosering
Findes som kapsler.
Kræft i mave-tarmkanalen eller nyrerne
Voksne. 50 mg 1 gang i døgnet i 4 uger efterfulgt af 2 ugers pause. Dosis kan herefter justeres individuelt i intervallet 37,5 - 87, 5 mg i døgnet.
Kræft i bugspytkirtlen
Voksne. 37,5 mg 1 gang i døgnet uden planlagte pauser. Dosis kan evt. øges til 50 mg i døgnet.
Mulige bivirkningerMeget almindelige (> 10%) Træthed, kraftesløshed, nedsat appetit.Mundbetændelse, smerter i mundhulen, smagsforstyrrelser, betændelse i slimhinder, kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré, forstoppelse.Forhøjet blodtryk, væskeophobning i kroppen, næseblod.Blodmangel, øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.Smerter i fx arme og ben.Hovedpine.Gulfarvning af huden, alvorligt udslæt og føleforstyrrelser på hænder og fødder, hududslæt, tør hud, ændring af hårfarve.
Almindelige (1-10%) Vægttab, feber, kulderystelser, smerter, influenzalignende symptomer.Mundtørhed, synkebesvær, sure opstød, blødning fra endetarmen, luft fra tarmen.Brystsmerter, vand i lungehinderne, åndenød, hoste, tørhed i næsen.Væskemangel, nedsat stofskifte, hedeture.Ledsmerter, muskelsmerter, rygsmerter, muskelkramper, muskelsvaghed.Svimmelhed, søvnløshed, depression, nervebetændelse fx på arme og ben , ændring i hudens følesans.Akne, hårtab, alvorlig hudreaktion, rødme, hudkløe, pigmentforandringer i huden, negleforandringer.Misfarvning af urinen, dårligt fungerende nyrer.Tåreflåd, hævelse omkring øjnene, hævede øjenlåg.
Ikke almindelige (0,1-1%) Tendens til blødning fra svulsten.Leverbetændelse.Hjertesvigt, sygdom i hjertemuskulaturen, blodprop i lungen.Forhøjet stofskifte.Nedbrydning af kæbeknoglen.Nedsat sårheling, fisteldannelse.Påvirkning af nyrernes funktion.
Der er set tilfælde af blodprop i de dybe vener, alvorlige blødningsepisoder.
Hvis organismen ikke er i stand til at skille sig af med alle de celler, som Sutent® har ødelagt, kan der opstå såkaldt tumorlysis, som kan føre til et unormalt højt niveau af affaldsstoffer i blodet og eventuelt nyresvigt. Hvis der opstår smerter i siden, eller hvis der er blod i urinen, kan det være et tegn på tumorlysis, og i dette tilfælde skal man søge læge.
GraviditetMå kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er begrænset erfaring med brug af midlet til gravide. Bør kun anvendes i særlige tilfælde efter aftale med speciallægen.
AmningMå ikke anvendes.
Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Virker
Virker ved at hæmme et enzym, tyrosinkinase, som øger væksten af kræftcellerne.
Lægemiddelformer
Kapsler. 1 kapsel indeholder enten 12, 5 mg, 25 mg eller 50 mg sunitinib. Hjælpestoffer: Farve: Jernoxider og -hydroxider E172 samt Titandioxid E171.
OBSStørre mængder grapefrugtjuice kan øge virkningen af Sutent®.
Samtidig brug af andre lægemidlerDet er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Antibiotika (clarithromycin, erythromycin), svampemidler (itraconazol, ketoconazol) og proteasehæmmere (midler mod HIV) kan øge virkningen af Sutent®.
Rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af Sutent®.
Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Sutent®.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
FarvestofferJernoxider og -hydroxider (E172)Titandioxid (E171)