Producent: Novartis
IndeholderCertican® er et middel mod afstødning af organer efter transplantationer.
Virksomme stoffer Everolimus
Anvendes
Certican® anvendes sammen med andre lægemidler for at forhindre, at kroppen afstøder det nye organ efter en nyre- eller hjertetransplantation.
Må kun udleveres fra sygehus.
Dosering
Findes som tabletter og dispergible tabletter.
Voksne. Sædvanligvis 0,75 mg 2 gange i døgnet så hurtigt som muligt efter transplantationen. Anvendes sammen med ciclosporin og binyrebarkhormon.
Bemærk: Skal indtages på samme måde hver dag, dvs. enten altid sammen med mad eller aldrig sammen med mad. Dispergible tabletter kan synkes hele eller opløses i en skefuld vand.
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (> 10%) |
Væskeophobning i hjertets hinder, Vand i lungehinderne. |
Almindelige (1-10%) |
Komplikationer ved operationssåret, forringet sårheling.Mundbetændelse, mavesmerter, kvalme, opkastning, diarré, betændelse i bugspytkirtlen.Forhøjet blodtryk, blodprop i de dybe vener, væskeophobning i kroppen.Blodmangel, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, udvidelse af lymfekar.Sukkersyge.Bumser.Infektioner, blodforgiftning, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.Urinvejsinfektion, rejsningsproblemer. |
Langvarig behandling med store doser kan give varige skader og vil desuden medføre en let øget risiko for at udvikle kræft, specielt hudkræft, senere i livet.
GraviditetBør ikke anvendes pga. manglende viden. Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
AmningBør ikke anvendes pga. manglende viden.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Virker
Virker ved at undertrykke kroppens naturlige immunforsvar.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder enten 0,25 mg, 0,5 mg eller 0,75 mg everolimus. Hjælpestof: Lactose,
dispergible tabletter. 1 tablet indeholder enten 0,1 mg eller 0,25 mg everolimus. Hjælpestof: Lactose.
OBSMidlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
På grund af risiko for hudkræft skal man være forsigtig med UV-lys og sollys.
Grapefrugtjuice kan ændre virkningen af midlet og skal derfor undgås under behandlingen.
Samtidig brug af andre lægemidler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Visse antibiotika (fx clarithromycin og erythromycin), visse midler mod hjerte- og kredsløbslidelser (fx verapamil), visse midler mod afstødning af organer efter transplantationer (fx ciclosporin), visse midler mod HIV og visse svampemidler (itraconazol og ketoconazol) kan øge virkningen af Certican®.
Visse andre antibiotika (fx rifampicin), binyrebarkhormon, visse midler mod epilepsi (carbamazepin, phenobarbital og phenytoin) kan nedsætte virkningen af Certican®.
Naturlægemidler med perikon kan ændre virkningen af Certican®.
Certican® kan øge virkningen af pimozid (middel mod psykoser) og ergotamin (migrænemiddel).
Tilskud, udlevering, pakninger og priser