Producent: Alcon
IndeholderVigamox® er et middel mod infektion i øjet. Fluorquinolon.
Virksomme stoffer Moxifloxacin
Anvendes
Vigamox® anvendes til behandling af øjeninfektioner med bakterier, som kan påvirkes af moxifloxacin.
Dosering
Findes som øjendråber.
Sædvanligvis 1 dråbe i det påvirkede øje 3 gange i døgnet i højst 8 dage. Hvis du ikke får det bedre efter 5 dages behandling, bør du kontakte din læge.
Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%) |
Smagsforstyrrelser.Gener i øjets slimhinder og på øjenlåget, øjenirritation, øjenkløe, røde øjne. |
Meget sjældne (< 0,01%) |
Allergiske reaktioner. |
Alvorlige hud- og slimhindereaktioner er beskrevet i sjældne tilfælde.
Bør ikke anvendes
Ved allergi over for indholdsstofferne eller allergi over for visse antibiotika af typen fluorquinoloner bør midlet ikke anvendes.
GraviditetKan om nødvendigt anvendes.
AmningKan om nødvendigt anvendes.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå tappes. Det afhænger dog af din sygdom.
Virker
Virker ved at hæmme et enzym i bakterierne, så de går til grunde. Midlet er virksomt over for mange forskellige bakteriearter og er således bredspektret. Midlet bør derfor kun benyttes ved alvorlige infektioner.
Lægemiddelformer
Øjendråber.1 ml indeholder 5 mg moxifloxacin. Hjælpestoffer: Borsyre og natriumchlorid.
OBS
Kontaktlinser skal fjernes før hver inddrypning, og man bør vente mindst 15 minutter, før kontaktlinserne isættes igen.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser