ATC-kode
C09BA04
Markedsføringstilladelse (» parallelimport): SinGad Pharma.
Antihypertensivum. Kombination af perindopril, der hæmmer Angiotensin Converting Enzyme (ACE), og indapamid, et thiazidlignende antihypertensivum.
Læs mere om
» ACE-hæmmere og thiazider i kombination

Dispenseringsform
tabletter a 5 mg perindoprilarginin og 1,25 mg indapamid. Hjælpestof: Lactose.
Se » Indlægsseddel vedr. evt. farvestoffer og andre hjælpestoffer.

Indikationer
Arteriel hypertension, der ikke kan behandles sufficient med monoterapi.
Doseringsforslag
Voksne. 1 tabl. dgl. før morgenmaden.
Bemærk: Ved nedsat nyrefunktion (GFR 30-60 ml/min.) bør præparatet kun anvendes efter dosistitrering med indapamid og perindopril.
Kontraindikationer
Perindopril: Tidligere forekomst af angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere. Der er krydsallergi med øvrige ACE-hæmmere.
Indapamid: Overfølsomhed over for sulfonamidafledte lægemidler, thiazider og antidiabetika af sulfonylurinstofgruppen. Nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min). Hepatisk encefalopati.
Forsigtighedsregler
Perindopril: Forsigtighed ved arvelig eller idiopatisk angioødem, mitralklapstenose, aortastenose, hypertrofisk kardiomyopati, nyrearteriestenose, bindevævssygdomme og tilstande med leuko- og trombocytopeni. Rutinemæssig monitorering af kalium og kreatinin ved nedsat nyrefunktion.
Indapamid: Forsigtighed ved nedsat leverfunktion og hos patienter med tendens til hypokaliæmi. Serum-kalium bør måles, før behandling påbegyndes og herefter hver 3.-6. måned. Ved anvendelse til diabetikere bør blodsukkerkontrol foretages regelmæssigt.

Bivirkninger

Hoste er den hyppigste bivirkning og hos 5-10% af patienter så generende, at behandlingen må seponeres.

Almindelige (1-10%) |
Gastro-intestinale gener.
Hoste.
Hypokaliæmi.
|
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Kraftesløshed.
Hypotension.
Muskelkramper.
Hovedpine, svimmelhed, paræstesier, humørforstyrrelser, søvnforstyrrelser.
Hududslæt, purpura, forværring af akut dissemineret lupus erythematosus.
Angioødem.
|
Meget sjældne (under 0,01%) |
Pancreatitis.
Agranulocytose, trombocytopeni, aplastisk anæmi, hæmolytisk anæmi.
|
Interaktioner
Perindopril: Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse.
Indapamid: Risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium, serum-lithium bør kontrolleres. Forsigtighed ved samtidig behandling med lægemidler, der forårsager QT-forlængelse eller torsades de pointes.
Graviditet
Må ikke anvendes.
For ACE-hæmmere er der i alt data for ca. 600 1. trimester-eksponerede med en øget misdannelsesrate på 5-7%. Risiko for kardielle misdannelser synes fordoblet. Ved anvendelse i 2. og 3. trimester er der en væsentlig øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, specielt væksthæmning, hypocalvaria, oligohydramnios, neonatal anuri, neonatal hypotension og persisterende ductus arteriosus.
» Klassifikation - graviditet
Amning
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. » Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.
» Klassifikation - amning
Bloddonor
Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).
Doping
Anvendelse af diuretika medfører diskvalifikation af den sportsudøvende.

Farmakokinetik
Svarer til de enkelte indholdsstoffer.
Perindopril er en prodrug af perindoprilat. Det er mere lipofilt end perindoprilat, hvorfor det lettere absorberes. Absorptionsgrad ca. 65%. Perindoprilat frigøres ved enzymatisk hydrolyse i leveren. Hydrolysen er ufuldstændig, idet kun ca. 20% af dosis omdannes til perindoprilat. Samtidig fødeindtagelse nedsætter omdannelsen. Maksimal plasmakoncentration af perindoprilat nås efter 3-4 timer. Udskilles gennem nyrerne dels som uomdannet stof, dels som metabolitter.
Indapamid absorberes fuldstændigt fra mave-tarmkanalen. Maksimal plasmakoncentration nås efter 0,5-2 timer. Steady state-plasmakoncentration opnås inden for ca. 4 døgn. Metaboliseres i leveren. Plasmahalveringstid ca. 18 timer. Ca. 5% udskilles uomdannet gennem nyrerne og ca. 23% med galden. Enterohepatisk cirkulation forekommer.
Indholdsstoffer
» Indapamid filmovertr. tabl. 5+1,25 mg (Singad Pharma)
» Perindopril filmovertr. tabl. 5+1,25 mg (Singad Pharma)

Substitution
» Coversyl® Comp. Novum Servier, Indapamid, Perindopril
|
» Tertensif kombi (Parallelimport), Indapamid, Perindopril
|