Producent: Boehringer Ingelheim
IndeholderMicardis® er et middel mod forhøjet blodtryk. Angiotensin II-blokker.
Virksomme stoffer Telmisartan
Anvendes
Micardis® anvendes mod forhøjet blodtryk og ved visse typer af hjertesvigt.
DoseringFindes som tabletter.
Forhøjet blodtryk:
Voksne. Sædvanligvis 20-40 mg 1 gang i døgnet. Dosis kan øges til 80 mg i døgnet.
Hjertesvigt:
Sædvanligvis 80 mg 1 gang i døgnet.
Mulige bivirkningerI forbindelse med de første doser kan der hos enkelte personer, der samtidig er i behandling med et vanddrivende middel, komme udtalt blodtryksfald.
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Kraftesløshed.Mavesmerter, diarré, fordøjelsesbesvær, luft fra tarmen, opkastning.Lavt blodtryk, blodtryksfald - især hvis man rejser sig hurtigt op, langsom puls, brystsmerter, åndenød.Blodmangel.Muskelsmerter, rygsmerter, muskelkramper.Svimmelhed, besvimelsesanfald, depression, søvnløshed.Øget svedtendens, hudkløe, hududslæt.Luftvejsinfektion.Urinvejsinfektion, nyreskade, nyresvigt. |
Sjældne (0,01-0,1%) |
Influenzalignende symptomer.Påvirkning af leverens funktion.Hjertebanken.Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.Ledsmerter, smerter i arme og ben.Angst.Eksem.Allergiske reaktioner.Synsforstyrrelser. |
Der er set bivirkninger, hvor det ikke har været muligt at fastlægge hyppigheden: Blodforgiftning, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Bør ikke anvendes
Midlet bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever, forsnævring i galdevejene, og hvis du tidligere har haft reaktioner med overfølsomhed over for angiotensin II-blokkere.
GraviditetMå ikke anvendes.
AmningBør ikke anvendes pga. manglende viden.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Virker
Virker ved at hæmme virkningen af det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Herved udvides blodkarrene, og blodtrykket falder. Midlet påvirker endvidere salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder enten 20 mg (udgået 28.5.12), 40 mg (delekærv) eller 80 mg telmisartan.
OBS
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever, forsnævring i legemspulsåren eller pulsårerne til nyrerne, og hvis tidligere anvendelse af ACE-hæmmere har medført overfølsomhed.
Indholdet af kalium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da forstyrrelser i kaliumbalancen kan optræde.
Dosis bør nedsættes ved dårligt fungerende nyrer og lever.
Samtidig brug af andre lægemidler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Samtidig indtagelse af kaliumtabletter eller kaliumbesparende diuretika kan i visse tilfælde medføre forhøjelse af kaliumindholdet i blodet.
NSAID (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Micardis® og samtidig øge risikoen for nyreskade, især hos ældre.
Micardis® øger risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
Tilskud, udlevering, pakninger og priser