Producent: Pfizer
IndeholderGenotropin® er et vækstfremmende middel.
Virksomme stoffer Somatropin (væksthormon)
Anvendes
Genotropin® anvendes til behandling af væksthæmning hos børn på grund af nedsat eller ophørt produktion af væksthormon fra hypofysen, samt specielle tilfælde hos voksne med nedsat produktion af væksthormon.
Midlet benyttes endvidere ved Turners syndrom, ved Prader-Willis syndrom og ved væksthæmning hos børn med kronisk dårligt fungerende nyrer.
Genotropin® må kun udleveres fra sygehus.
Dosering
Findes som pulver til injektionsopløsning, der efter opløsning indgives under huden.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
Væksthormonmangel:
Voksne. Begyndelsesdosis. 0,15-0,3 mg/døgn. Herefter justeres dosis efter blodprøver.
Børn. Sædvanligvis 0,025-0,035 mg pr. kg legemsvægt i døgnet.
Bemærk: Dosis gives helst om aftenen.
Væksthæmning ved kronisk nyresygdom:
Sædvanligvis 0,045-0,050 mg pr. kg legemsvægt i døgnet. Dosis gives helst om aftenen.
Vækstforstyrrelser hos børn født små:
Sædvanligvis 0,035 mg pr. kg legemsvægt i døgnet. Højere doser har været anvendt.
Turners syndrom:
Sædvanligvis 0,045-0,050 mg pr. kg legemsvægt i døgnet. Dosis gives helst om aftenen.
Prader-Willis syndrom:
0,035 mg pr. kg legemsvægt i døgnet.
Bemærk: Tokammerampullen er beregnet til anvendelse i særlig pen. Dosis bør givesom aftenen.
Der kan forekomme ændringer i underhudens fedtindhold på indstiksstedet. Man bør derfor ændre indstikssted fra gang til gang.
Mulige bivirkningerBivirkninger hos børn er sjældne.
Almindelige (1-10%) |
Reaktioner på indstiksstedet.Væskeophobning i fx arme og ben.Ledsmerter, muskelsmerter.Ændring i hudens følesans. |
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Muskelstivhed.Smerter og føleforstyrrelser i hånden. |
Sjældne (0,01-0,1%) |
Sukkersyge.Øget tryk i kraniet. |
Meget sjældne (< 0,01%) |
Leukæmi. |
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes ved visse former for kræft og ved alvorlig akut sygdom.
Bør ikke anvendes hvis du får Genotropin® for at blive højere, men allerede er holdt op med at vokse (epifyserne er lukkede).
GraviditetBør ikke anvendes pga. manglende viden.
AmningKan om nødvendigt anvendes.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.
DopingAnvendelse af Genotropin® medfører udelukkelse fra sportsstævner.
Virker
Virker ved at stimulere væksten. Herudover påvirker hormonet mange stofskifteprocesser, bl.a. reduceres fedtmængden, sukkerforbrændingen nedsættes, og muskelmassen øges.
Genotropin® er et kunstigt fremstillet middel, som er identisk med det naturlige væksthormon, som produceres i hypofysen.
Lægemiddelformer
Pulver og solvens til injektionsvæske. 1 tokammerampul indeholder enten 5 mg eller 12 mg somatropin (væksthormon). Hjælpestoffer: Dinatriumphosphat, glycin, mannitol og natriumdihydrogenphosphat samt konserveringsmiddel: m-cresol,
Genotropin® Miniquick, pulver og solvens til injektionsvæske. 1 engangspen indeholder enten 0,2 mg, 0,4 mg, 0,6 mg, 0,8 mg, 1 mg, 1,2 mg, 1,4 mg, 1,6 mg, 1,8 mg eller 2 mg somatropin (væksthormon). Hjælpestoffer: Dinatriumphosphat, glycerin, mannitol og natriumdihydrogenphosphat.
OBS
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved sukkersyge, ved nethindeforandringer, der skyldes sukkersyge og ved øget tryk i kraniet.
Dosis skal evt. justeres, hvis du er i behandling med stofskiftehormon (thyroideahormon). Hvis du lider af en nyresygdom, skal din nyrefunktion overvåges.
Hvis du har Prader-Willis syndrom bør du før behandlingen undersøges for tegn på blokeringer af luftvejene, vejrtrækningsforstyrrelser under søvnen (kaldes søvnapnø) eller infektion i luftvejene.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser