Producent: Novartis Europharm
IndeholderGalvus® er et middel mod sukkersyge (type 2-diabetes).
Virksomme stoffer Vildagliptin
Anvendes
Galvus® anvendes til behandling af sukkersyge (type 2-diabetes), hvor det forhøjede blodsukker ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med diæt, vægttab og motion eller anden tabletbehandling mod sukkersyge. Galvus® anvendes alene eller sammen med andre midler mod sukkersyge.
Dosering
Findes som tabletter.
Voksne. Sædvanligvis 50 mg 1 eller 2 gange i døgnet, afhængigt af, hvilke andre tabletter behandlingen evt. kombineres med.
Mulige bivirkningerAlmindelige (1-10%) Kraftesløshed, vægtøgning.Kvalme.Væskeophobning i fx arme og ben.Hovedpine, svimmelhed, rysten.
Ikke almindelige (0,1-1%) Forstoppelse.
Frekvens ukendt: Betændelse i bugspytkirtlen (kraftige, vedvarende mavesmerter).
Ved kombination med glitazon ses endvidere vægtstigning og væskeophobning i arme og ben.
GraviditetBør ikke anvendes pga. manglende viden.
AmningBør ikke anvendes pga. manglende viden.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Virker
Virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Glucagon er et hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Herved nedsættes sukkerindholdet i blodet.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder 50 mg vildagliptin. Hjælpestof: Lactose.
OBS
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved type 1-diabetes samt ved let til moderat hjertesvigt. På grund af manglende erfaring bør Galvus® ikke anvendes ved alvorligt hjertesvigt samt ved meget dårligt fungerende nyrer eller lever.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser