Producent: ViroPharma
IndeholderCinryze er et middel til behandling af anfald af angioødem.
Virksomme stoffer C1-inhibitor (human)
Anvendes
Cinryze anvendes til forebyggelse og behandling af anfald af arveligt angioødem. Arveligt angioødem skyldes mangel på eller nedsat funktion af C1-hæmmer, et vigtigt protein. Dette kan føre til symptomer som hævelser og koliksmerter.
Dosering
Findes som pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indgives langsomt i en blodåre.
Voksne og børn i puberteten. 1.000 enheder.
Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%) |
Hovedpine.Hududslæt. |
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Ubehag på indstiksstedet.Kvalme, fordøjelsesbesvær, diarré.Blodprop i de dybe vener, halsirritation.Svimmelhed, ændring i hudens følesans.Nældefeber. |
Sjældne (0,01-0,1%) |
Feber.Allergiske reaktioner, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok). |
Meget sjældne (< 0,01%) |
Kredsløbskollaps. |
GraviditetMå kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er begrænset erfaring med anvendelse af Cinryze under graviditeten. Risikoen for at fosteret påvirkes vurderes til at være lav, da C1-hæmmer er et protein, som i forvejen findes hos mennesker. Kan anvendes efter aftale med lægen.
AmningBør ikke anvendes pga. manglende viden.
Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
Risikoen, for at barnet påvirkes, vurderes til at være lav, da C1-hæmmer er et protein, som i forvejen findes hos mennesker.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes. Det afhænger dog af din sygdom.
Virker
Virker ved at erstatte manglende C1-hæmmer.
Lægemiddelformer
Pulver til injektionsvæske. 1 hætteglas indeholder 500 enheder C1-inhibitor (human). Hjælpestoffer: L-alanin, natriumchlorid, natriumcitrat, saccharose, L-treonin og L-valin.
Samtidig brug af andre lægemidler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Hvis du modtager akut behandling mod blodpropdannelse, må du ikke samtidig behandles med Cinryze.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser