Cordarone® - Denmark[丹麦药品] - 全球药品采购网

TOP

Cordarone®

2014-03-03 17:52:00 来源: 作者: 【大中小】浏览:697次评论:0条

ATC-kode

C01BD01

Antiarytmikum.

Læs mere om

» Amiodaron

Dispenseringsform

tabletter a 100 mg (delekærv) eller 200 mg (delekærv) amiodaronhydrochlorid. Hjælpestof: Lactose,
injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 50 mg amiodaronhydrochlorid i sterilt vand. Hjælpestoffer: Polysorbat 80 og konserveringsmiddel: benzylalkohol.

Indikationer

Forebyggelse og behandling af supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier, hvor andre antiarytmika har utilstrækkelig effekt.
Amiodarontabletter bør kun anvendes, når behandlingen forestås af speciallæger i kardiologi.

Doseringsforslag

Oralt. Individuelt. Initialt 200 (-400) mg 3 gange dgl. i 1-2 uger indtil akkumuleret 10 gram. Alternativt 1200 mg i.v. dgl. Vedligeholdelsesdosis. 100-400 mg dgl. Der foretages yderligere individuel dosisjustering til lavest mulige effektive dosis.
Dosis bør nedsættes ved nedsat leverfunktion.
Bemærk: Ved længerevarende behandling bør der regelmæssigt foretages kontrol af lungernes tilstand, thyroideafunktionen samt leverfunktionen.
Parenteralt. Initialt 5 mg/kg legemsvægt som langsom (mindst 20 min.) i.v. injektion eller som i.v. infusion over 20 min. - 2 timer (maksimalt 1200 mg/døgn). Infusions- eller injektionshastigheden afpasses efter patientens tilstand og foretages under ekg-kontrol. Når konvertering er opnået, afbrydes indgiften gradvis, samtidig med at der overgås til oral behandling. Hvis det ikke er muligt at overgå til oral indgift, fortsættes med parenteral vedligeholdelsesbehandling. Ca. 0,6 mg/kg legemsvægt/time som i.v. infusion (maksimalt 1200 mg/døgn), indtil oral vedligeholdelsesbehandling bliver mulig.
Bemærk: På grund af risiko for lokal tromboflebitis bør infusion om muligt gives i centralt venekateter, især ved længerevarende behandling (over 1 time).

Kontraindikationer

Sinusbradykardi, sinoatrialt blok, syg sinus syndrom og alvorlige atrioventrikulære overledningsforstyrrelser medmindre patienten har pacemaker (risiko for sinusarrest).
Thyroideadysfunktion. Kendt overfølsomhed over for iod. Kombinationsterapi med præparater, der forlænger QT-intervallet.

Forsigtighedsregler

Kan udløse eller forværre sinusknudedysfunktion eller atrioventrikulære overledningsforstyrrelser. Indebærer risiko for proarytmier og intravenøs behandling bør gives under kontinuerlig ekg-overvågning. Dosis bør reduceres eller seponeres, hvis transaminotransferaserne stiger til mere end 3 gange normalværdierne.

Patientsikkerhed

Risiko for	Fejltype	Beskrivelse	Konsekvens
Fejldosering	Administrations-/ dispenseringsfejl	Fejlindstilling af dråbetæller.	Overdosering, som kan medføre fatal bradykardi og QT-forlængelse.
Fejldosering	Administrations-/ dispenseringsfejl	Forveksling af koncentration og totalindhold.	Overdosering, som kan medføre fatal bradykardi og QT-forlængelse.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%)	Gastro-intestinale gener, forhøjede levertransaminaser. Muskelsvaghed. Fotosensibilitet. Øjentørhed, partikelaflejringer i øjet.
Almindelige (1-10%)	Leverpåvirkning, leverinsufficiens, icterus. Bradykardi, interstitiel alveolitis/pneumonitis, lungefibrose, bronchiolitis obliterans. Hypotyroidisme, hypertyroidisme. Tremor, mareridt, søvnforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine. Pigmentforandringer.
Ikke almindelige (0,1-1%)	Arytmier, hjertestop, AV-blok. Myopati. Perifer neuropati.
Meget sjældne (under 0,01%)	Hepatitis, biliær cirrose. Bronkospame, respiratorisk distress syndrom. Aplastisk anæmi, hæmolytisk anæmi, trombocytopeni. Schwarts-Bartters syndrom (SIADH). Benign intrakraniel trykstigning, ataksi. Eksfoliativ dermatitis, alopeci. Vasculitis. Neuritis optica.

Med ukendt frekvens er set leukopeni, angioødem, anafylaktisk reaktion, hæmoptyse.

Interaktioner

Kombinationsterapi med præparater, der forlænger QT-intervallet er kontraindiceret pga. risiko for torsades de pointes: fx sotalol, erythromycin i.v., pimozid, haloperidol, lithium, tricycliske antidepressiva, visse antihistaminer som loratidin, mizolastin, terfenadin, midler mod malaria og fluoroquinoloner.
Samtidig anvendelse af metronidazol kan forøge risikoen for kardiotoksicitet. Kombinationen bør undgås.
Grapefrugtjuice bør undgås, da det nedsætter effekten af amiodaron pga. hæmmet produktion af amiodarons aktive metabolit.
Amiodaron øger AUC af simvastatin med op til 70%, C_max med op til 100% og forlænger halveringstiden med ca. 50%. Kombination med simvastatin, atorvastatin og lovastatin bør undgås.
Amiodaron øger plasma-digoxin, idet den renale og ekstrarenale digoxinclearance nedsættes. Dosisjustering af digoxin er nødvendig.

Amiodaron forstærker fentanyls farmakologiske virkning, og risiko for toxicitet øges.
Ved samtidig indgift af warfarin forstærker amiodaron den antikoagulatoriske effekt ved en hæmning af warfarin-metabolismen. Dosisjustering af warfarin kan blive nødvendig afhængig af INR.
Amiodaron kan øge plasmakoncentrationen af carvedilol, ciclosporin, flecainid, metoprolol og phenytoin, og dosisjustering er nødvendig.

Der er rapporteret alvorlige komplikationer under generel anæstesi; bradykardi, hypotension, overledningsforstyrrelser og nedsat slagvolumen. Desuden enkelte tilfælde af alvorlige vejrtrækningsproblemer (akut adult respiratory distress syndrome), hvoraf nogle dødelige, sædvanligvis umiddelbart efter operationen. Muligvis interaktion med høj oxygenkoncentration.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er data for ca. 100 eksponerede. Thyroideapåvirkning, såvel hypo- som hypertyroidisme, er beskrevet hos 10-20% af de eksponerede børn.

» Klassifikation - graviditet

Amning

Må ikke anvendes.
Den relative vægtjusterede dosis er ca. 45%. Hypotyroidisme er beskrevet.

» Klassifikation - amning

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).

Forgiftning

Symptomerne må formodes overvejende at være bradyarytmi, som om fornødent behandles med isoprenalin eller midlertidig pacing. 8 g medførte hos en voksen let bradykardi og QT-forlængelse uden påvirkning af blodtrykket. En ukendt dosis har medført forbigående ventrikulær takykardi. 15 g amiodaron og 4 mg digoxin er overlevet efter temporær pacing.

Håndtering og holdbarhed

Injektionsvæske. pH 3,5-4,5.
Forligelighed ved infusion: Blandbar med isotonisk glucose-infusionsvæske. Ikke blandbar med infusionsvæsker indeholdende elektrolytter.

Farmakodynamik

Amiodaron har antiarytmisk effekt både over for supraventrikulære og ventrikulære arytmier. Under behandling forlænges aktionspotentialevarigheden og refraktærtiden for såvel atrier som ventrikler (QT-forlængelse). Amiodaron har i modsætning til de fleste andre antiarytmika ingen negativ inotrop effekt.

Farmakokinetik

Absorberes fra mave-tarmkanalen, men biotilgængeligheden er stærkt varierende (20-85%) på grund af førstepassage-metabolisme i leveren. Maksimal plasmakoncentration nås efter 2-10 timer. Terapeutisk plasmakoncentrationsområde er 0,8-3,9 mikromol/l (0,5-2,5 mg/l). Plasmahalveringstiden er stærkt varierende fra 3-80 timer efter intravenøs enkeltindgift til 1(-3) måneder efter gentagen oral indgift. Udskilles hovedsageligt med galden. Der forekommer formentlig enterohepatisk cirkulation. Ved intravenøs indgift kan virkningen ved atrieflimren og supraventrikulære takykardier indtræde i løbet af den første time, men specielt ved ventrikulære takyarytmier kan der gå flere dage, medmindre der anvendes intravenøs bolusadministration. Ved oral behandling opnås den maksimale antiarytmiske effekt først efter dage til ugers behandling. Da eliminationshastigheden for amiodaron således kan være meget lav, skal man specielt ved længerevarende behandling være opmærksom på muligheden for kumulation i plasma og væv. Dette gælder især ved nedsat leverfunktion. Endvidere skal man være opmærksom på, at der går adskillige måneder, før stoffet er elimineret.