Producent: sanofi-aventis
IndeholderCordarone® er et middel mod hjerterytmeforstyrrelser.
Virksomme stoffer Amiodaron
Anvendes
Cordarone® anvendes til forebyggelse og behandling af livstruende hjerterytmeforstyrrelser, hvor anden behandling har været virkningsløs.
Recept på Cordarone® må kun udskrives af speciallæger i hjertesygdomme.
DoseringFindes som tabletter og injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre.
Behandlingen indledes på sygehus med injektionsvæske, hvorefter der fortsættes med tabletbehandling.
Dosis er individuel. Sædvanligvis 5 mg pr. kg legemsvægt som indsprøjtning i en blodåre. Vedligeholdelsesdosis er oftest 100-400 mg i døgnet.
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (> 10%) |
Fordøjelsesbesvær, påvirkning af leverens funktion.Muskelsvaghed.Overfølsomhed over for lys.Øjentørhed, partikelaflejringer i øjet. |
Almindelige (1-10%) |
Dårligt fungerende lever, gulsot.Langsom puls, lungebetændelse, dannelse af arvæv i lungerne (lungefibrose).Rysten, mareridt, søvnforstyrrelser, svimmelhed, hovedpine.Pigmentforandringer. |
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Hjerterytmeforstyrrelser, hjertestop, forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre.Muskelsygdom.Nervebetændelse fx på arme og ben. |
Meget sjældne (< 0,01%) |
Leverbetændelse, skrumpelever.Muskelsammentrækninger i luftrørene, vejrtrækningsbesvær.Blodmangel, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.Speciel nyresygdom (Schwarts-Bartters syndrom).Øget tryk i kraniet, besvær med at styre arme og ben.Alvorlig hudsygdom, hårtab.Karbetændelse.Betændelse i synsnerven. |
Med ukendt frekvens er set allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok), ophostning af blod.
Bør ikke anvendes
Ved visse former for uregelmæssig hjertefunktion, ved lidelser i skjoldbruskkirtlen og ved overfølsomhed over for iod bør midlet ikke anvendes.
GraviditetMå kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er begrænset erfaring med anvendelse af Cordarone® til gravide. Midlet kan påvirke fosterets skjoldbruskkirtel. Bør kun anvendes efter aftale med speciallægen.
AmningMå ikke anvendes.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Virker
Virker ved at hæmme de elektriske impulser i hjertemuskulaturen, så hjertets rytme normaliseres.
Virkningen kan bestå i uger til måneder efter ophør af behandlingen, da stoffet udskilles meget langsomt.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder enten 100 mg (delekærv) eller 200 mg (delekærv) amiodaronhydrochlorid. Hjælpestof: Lactose,
injektionsvæske. 1 ml indeholder 50 mg amiodaronhydrochlorid. Hjælpestoffer: Polysorbat 80 og konserveringsmiddel: benzylalkohol.
OBSGrapefrugtjuice bør undgås, da det nedsætter virkningen af midlet. Leverfunktionen skal nøjes overvåges under behandlingen.
Samtidig brug af andre lægemidler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Cordarone® må ikke anvendes sammen med sotalol (beta-blokker), midler mod psykoser (haloperidol, pimozid), lithium (middel mod manier), tricykliske antidepressiva, visse antihistaminer (loratidin, mizolastin, terfenadin), visse statiner (kolesterolsænkende midler), malariamidler samt visse antibiotika (fluoroquinoloner, metronidazol). Cordarone® øger virkningen af digoxin (hjertemiddel) og warfarin (blodfortyndende).
Cordarone® kan øge virkningen af midler mod hjerterytmeforstyrrelser (carvedilol, flecainid), ciclosporin (middel ved organtransplantationer), metoprolol (beta-blokker) og phenytoin (epilepsimiddel).
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Substitution
tabletter 200 mg |
CordanSandoz Amiodaron |