Producent: Novartis Europharm
IndeholderRasilez® HCT er et middel mod forhøjet blodtryk. Reninhæmmer og vanddrivende middel i kombination.
Virksomme stoffer AliskirenHydrochlorthiazid
Anvendes
Rasilez® HCT anvendes mod forhøjet blodtryk.
Dosering
Findes som tabletter.
Voksne. Sædvanligvis 1 tablet 1 gang i døgnet.
Ældre > 65 år. 1 tablet (150 + 12,5 mg) eller 1 tablet (150 + 25 mg) 1 gang i døgnet.
Mulige bivirkningerBivirkningerne er generelt milde og forbigående.
Almindelige (1-10%) |
Diarré. |
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Væskeophobning i fx arme og ben.Hududslæt.Akut nyresvigt, nyreskade. |
Sjældne (0,01-0,1%) |
Blodmangel.Allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet. |
Desuden med ukendt frekvens bivirkninger fra hydrochlorthiazid: Påvirkning af knoglemarven med øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, træthed og svimmelhed pga. mangel på røde blodlegemer og øget tendens til blødninger pga. mangel på blodplader, svimmelhed, hjerterytmeforstyrrelser, betændelse i bugspytkirtlen, alvorlig hudreaktion, overfølsomhed over for lys.
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever eller nyrer, og hvis du tidligere har haft reaktioner med overfølsomhed over for reninhæmmere.
Må ikke anvendes til børn.
Advarsel
Hvis du tager Rasilez® HCT og har sukkersyge eller dårligt fungerende nyrer og også er i behandling med en ACE-hæmmere eller en angiotensin ll-blokker, skal du kontakte din læge.
Hvis du har deltaget i undersøgelsen ALTITUDE, skal du kontakte den sygehusafdeling, hvor du kom med i undersøgelsen.
GraviditetBør ikke anvendes pga. manglende viden.
AmningBør ikke anvendes pga. manglende viden.
Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Doping
Anvendelse af Rasilez® HCT medfører udelukkelse fra sportsstævner.
Virker
Virker blodtryksnedsættende på grund af aliskiren (reninhæmmer) og hydrochlorthiazid (vanddrivende).
Aliskiren hæmmer enzymet renin, der indgår i dannelsen af de to blodtryksforhøjende hormoner, angiotensin I og II. Et fald i mængden af disse hormoner fører til, at blodkarrene udvides, så blodtrykket falder.
Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder enten 150 mg aliskiren og 12,5 mg hydrochlorthiazid (filmovertrukken), 150 mg aliskiren og 25 mg hydrochlorthiazid (filmovertrukken), 300 mg aliskiren og 12,5 mg hydrochlorthiazid (filmovertrukken) eller 300 mg aliskiren og 25 mg hydrochlorthiazid (filmovertrukken). Hjælpestoffer: Lactose og farve: Jernoxider og -hydroxider E172 (kun tabletter 150+25 mg, 300+12,5 mg og 300+25 mg) samt Titandioxid E171.
OBS
Midlet bør anvendes med forsigtighed ved hjertesvigt og sukkersyge, ved dårligt fungerende lever eller nyrer, ved forsnævring af pulsårerne til nyrerne, og hvis du tidligere har haft reaktioner med overfølsomhed over for ACE-hæmmere eller angiotensin II-blokkere.
Grapefrugtjuice kan nedsætte virkningen af aliskiren og bør undgås.
Indholdet af kalium i blodet bør kontrolleres under behandlingen, da der kan komme forstyrrelser i kaliumbalancen.
Samtidig brug af andre lægemidler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Rasilez® HCT må ikke tages sammen med ciclosporin (middel ved transplantation) og verapamil (middel mod hjertelidelser).
Rasilez® HCT må kun tages med stor forsigtighed sammen med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-blokkere på grund af risiko for flere bivirkninger.
Erythromycin (antibiotikum) og svampemidler (itraconazol og ketoconazol) kan øge virkningen af Rasilez® HCT.
Irbesartan (middel mod forhøjet blodtryk), kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) og rifampicin (tuberkulosemiddel) kan nedsætte virkningen af Rasilez® HCT.
Rasilez® HCT kan øge virkningen af midler mod hjertekrampe, muskelafslappende midler og sulfonylurinstoffer (tabletter mod sukkersyge) og øger desuden risikoen for forgiftning med lithium (middel mod manier).
Ved samtidig behandling med Rasilez® HCT og kalium eller kaliumbesparende diuretika (vanddrivende) øges blodets indhold af kalium.
Ved samtidig behandling med Rasilez® HCT og binyrebarkhormoner kan blodets indhold af kalium nedsættes.
Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan ændre virkningen af Rasilez® HCT.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
FarvestofferJernoxider og -hydroxider (E172)Titandioxid (E171)