Producent: Pfizer
IndeholderZyvoxid er et antibiotikum.
Virksomme stoffer Linezolid
Anvendes
Zyvoxid anvendes til behandling af alvorlige infektioner med bakterier, som kan påvirkes af linezolid. Anvendes især ved lungebetændelse og infektion i hud og bindevæv.
DoseringFindes som tabletter og infusionsvæske, der indgives i en blodåre.
Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.
Tabletter. Voksne. Sædvanligvis 600 mg 2 gange i døgnet.
Infusionsvæske. Voksne. 600 mg 2 gange i døgnet.
Mulige bivirkninger
Almindelige (1-10%) |
Smagsforstyrrelser, mundhulebetændelse, kvalme, opkastning, diarré, påvirkning af leverens funktion.Øget tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, øget tendens til blødninger pga. mangel på blodplader.Hovedpine.Svampeinfektion i skeden. |
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Betændelse i bugspytkirtlen.Blodprop i de dybe vener, forhøjet blodtryk.Søvnløshed, svimmelhed, nedsat følesans, ændring i hudens følesans.Sløret syn, øresusen (tinnitus). |
Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok), hårtab, alvorlig hudreaktion, blodmangel, nervebetændelse, synsforstyrrelser i form af nedsat syn og synsfeltdefekter samt synstab, er set i meget sjældne tilfælde.
Ved langtidsbrug er sjældent set nervebetændelse, iltmangel i hjernen og dårligt fungerende nyrer.
GraviditetBør ikke anvendes pga. manglende viden. Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
AmningBør ikke anvendes pga. manglende viden.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.
Virker
Virker ved at hæmme bakteriernes stofskifte og dermed deres formering.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder 600 mg (filmovertrukken) linezolid. Hjælpestoffer: Farve: Jernoxider og -hydroxider E172 samt Titandioxid E171,
infusionsvæske. 1 ml indeholder 2 mg linezolid. Hjælpestoffer: Citronsyre, glucose og natriumcitrat.
Se Indlægsseddel vedr. evt. andre farvestoffer og hjælpestoffer i Parallelimporterede pakninger.
OBS
Der kan opstå stærkt forhøjet blodtryk ved samtidig indtagelse af visse fødemidler, der indeholder aminosyren tyramin, fx ost, rødvin og sild.
Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika.
Dosis skal nedsættes ved meget dårligt fungerende nyrer og lever.
Hvis der behandles med Zyvoxid i mere end 28 dage, bør synet undersøges regelmæssigt.
Samtidig brug af andre lægemidlerDet er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Zyvoxid kan øge virkningen af pseudoephedrin (næsemiddel).
Zyvoxid må ikke anvendes sammen med MAO-hæmmere, der bruges mod depression eller Parkinsons sygdom, og heller ikke, hvis man inden for de sidste 14 dage er blevet behandlet med MAO-hæmmere.
Zyvoxid bør ikke anvendes samtidig med midler mod depression (SSRI og tricykliske antidepressiva), migrænemidler (triptaner), visse hjertestimulerende midler, pethidin (smertestillende) eller buspiron (beroligende).
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
FarvestofferJernoxider og -hydroxider (E172)Titandioxid (E171)