ATC-kode
L01DB11
Cytostatikum. Topoisomerasehæmmer. Antracyclinderivat.
Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 29 mg pixantron (som dimaleat).
Recidiverende eller behandlingsrefraktær, aggressiv B-celle non-Hodgkins lymfom.
Pixantron bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til ovennævnte sygdom og dens behandling.
Voksne. 50 mg/m2 i.v. på dag 1, 8 og 15 i 28-dages cyklus. Efterflg. dosisjustering foretages ud fra leukocyt- og trombocyttal. Ved absolut neutrofiltal (ANS) < 1,0 x 109/l eller trombocyttal < 75 x 109/l på 1. dag i næste cyklus bør behandlingen udsættes. Ved behov for dosisjustering på dag 8 og 15, se produktresume.
Bemærk: Gives som langsom infusion over mindst 60 minutter.
Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her:
Beregning af overfladeareal og arealbestemt dosis
-
Svær myelosuppression
-
Stærkt nedsat leverfunktion
-
Vaccination med levende virus.
Før behandlingsstart bør foretages bestemmelse af blodbilledet og kontrol af hjertefunktionen.
Risiko for kardiotoksicitet kan være øget ved bagvedliggende aktiv eller ikke aktiv kardiovaskulær sygdom, tidligere behandling med antracyclinderivat, tidligere eller samtidig stråleterapi mod mediastinum eller samtidig anvendelse af andre kardiotoksiske lægemidler. Kardiotoksicitet af pixantron kan forekomme uanset tilstedeværelse af kardielle risikofaktorer.
|
Meget almindelige (over 10%) |
Kraftesløshed.
Kvalme, opkastning.
Knoglemarvsdepression.
Alopeci, ændret hudfarve.
Misfarvning af urinen.
|
|
Almindelige (1-10%) |
Nedsat appetit, træthed, temperaturstigning.
Smagsforstyrrelser, stomatitis, mucositis, mundtørhed, abdominalsmerter, obstipation, diarré, forhøjede leverenzymer.
Takykardi, venstresidig hjerteinsufficiens, hypotension, brystsmerter, ødemer, dyspnø, hoste.
Febril neutropeni.
Hypofosfatæmi.
Knoglesmerter.
Hovedpine, somnolens, paræstesier.
Hudkløe, erytem, negleforandringer.
Infektioner.
Hæmaturi, proteinuri, forhøjet serum-kreatinin.
Conjunctivitis.
|
|
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Rektal blødning, forhøjet bilirubin.
Arytmier, pleuraeksudat.
Eosinofili.
Forhøjet serum-urat.
Artralgi, artritis, rygsmerter, muskelsvaghed, smerter i ekstremiteter.
Svimmelhed, angst, søvnløshed.
Progression af neoplasmer.
Oliguri.
|
Sekundær malignitet: Sekundær akut myeloid leukæmi og myelodysplastisk syndrom er velbeskrevne komplikationer ved antracycliner eller andre topoisomeraseenzym-II-hæmmere.
In vitro-studier viser, at pixantron bl.a. hæmmer CYP1A2, som metaboliserer warfarin. Forsigtighed tilrådes ved samtidig anvendelse.
Må ikke anvendes.
På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.
Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).
Pixantron virker primært alkylerende og virker ved dannelse af stabile DNA-addukter og spaltning af DNA-dobbeltstrengene. Virker desuden svagt hæmmende på topoisomeraseenzym-II, som kontrollerer og justerer DNA, hvilket medfører DNA-skade og på længere sigt celledød.
Udskilles hovedsageligt uomdannet med galden og gennem nyrerne. Terminal plasmahalveringstid 15-45 timer.
Håndtering
Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af pixantron bør udvises forsigtighed. Se endvidere » Antineoplastiske midler.
Tilberedning af infusionskoncentrat
Indholdet af et hætteglas opløses i 5 ml sterilt isotonisk natriumchlorid til en koncentration på 5,8 mg/ml.
Advarsel: Infusionskoncentrat må ikke gives ufortyndet.
Tilberedning af infusionsvæske
Den beregnede mængde koncentrat overføres til 250 ml isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske. Slutkoncentrationen i infusionsvæsken skal være < 580 mikrogram/ml.
Forligelighed ved infusion
Blandbar med isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske.
Holdbarhed
-
Opbevares i køleskab (2-8ºC) beskyttet mod lys.
-
Både koncentrat og brugsfærdig infusionsvæske er kemisk holdbar i 24 timer ved stuetemperatur, men bør anvendes umiddelbart.
Andre:
Lactose
Natriumchlorid
» CTI
|
|
(BEGR) |
pulver til inj.-/inf.væske 29 mg |
042627 |
1 stk.
|
