ATC-kode
N06AB10
Markedsføringstilladelse (» parallelimport): Abacus Medicine ApS.
Læs mere om
» SSRI

Dispenseringsform
tabletter a 10 mg (filmovertrukne) escitalopram (som oxalat).
Se » Indlægsseddel vedr. evt. farvestoffer og andre hjælpestoffer.

Indikationer
Moderate til svære depressioner. Socialfobi, panikangst, generaliseret angst og obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD).
Doseringsforslag
Depression
Initialt 10 mg 1 gang dgl. Dosis kan efter en uge øges over 3-4 dage til 20 mg dgl.
Socialfobi
Initialt 10 mg dgl. i 2-4 uger, derefter 5-20 mg dgl.
Panikangst
Initialt 5 mg dgl. i en uge, derefter 10-20 mg dgl.
Generaliseret angst og OCD
Initialt 10 mg dgl. Dosis kan alt efter respons øges til 20 mg dgl.
Bemærk: Dosis bør ikke overskride 20 mg pga. øget risiko for forlænget QTc-interval.
Dosis bør reduceres ved stærkt nedsat nyrefunktion.
Ved nedsat leverfunktion bør initialt gives 5 mg dgl., og maksimal døgndosis er 10 mg.
Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år pga. manglende erfaring.
Initialt halv dosis til ældre over 65 år. Lavere maksimal dosis bør overvejes.
På grund af risiko for seponeringssymptomer som hovedpine, svimmelhed og kvalme bør seponering foretages gradvis.
Kontraindikationer
Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, moclobemid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation.
Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt.
En evt. behandling med MAO-hæmmere må først indledes 2 uger efter seponering af escitalopram.
Kendt forlænget QTc-interval. Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QTc-intervallet.
Forsigtighedsregler
Øget risiko for suicidaltanker- og adfærd i starten af behandlingen hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen. Specielt forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd.
Hos børn og unge under 18 år er set en øget risiko for både suicidal adfærd og aggressivitet.
Ved panikangst kan angsten forbigående intensiveres i starten af behandlingen.
Forsigtighed ved behandling af patienter med epilepsi, tidligere blødningsforstyrrelser, kardiovaskulære sygdomme og til personer med tidligere manifestationer af mani/hypomani.
Forsigtighed ved tilstande, der kan disponere for Tosades de pointes (fx hjertesvigt, nyligt overstået hjerteinfarkt, bradyarytmier, hypokaliæmi, hypomagnesæmi).
Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression.
Behandlingen seponeres ved tegn på mani, forværret epilepsi eller nedsat krampetærskel.
Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes mellitus.
Ved samtidig behandling med elektrostimulation (ECT) bør udvises forsigtighed.

Bivirkninger

Oftest er bivirkningerne forbigående.

Meget almindelige (over 10%) |
Kvalme.
|
Almindelige (1-10%) |
Feber, nedsat eller øget appetit, vægtøgning, træthed.
Mundtørhed, opkastning, obstipation, diarré.
Sinuitis.
Artralgi, myalgi.
Angst, uro, abnorme drømme, gaben, svimmelhed, søvnighed, søvnløshed, paræstesier, tremor.
Øget svedtendens.
Manglende orgasme (kvinder), impotens, ejakulationsforstyrrelser, nedsat libido.
|
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Vægttab.
Smagsforstyrrelser, gastro-intestinal blødning.
Takykardi, epistaxis, ødemer.
Konfusion, agitation, synkope, bruxisme.
Alopeci, urticaria.
Metroragi, menoragi.
Synsforstyrrelser, pupildilatation, tinnitus.
|
Sjældne (0,01-0,1%) |
Bradykardi.
Serotoninsyndrom, hallucinationer, aggressivitet, personlighedsforstyrrelser.
Anafylaktisk reaktion.
|

Serotoninsyndrom (se » SSRI) og malignt neuroleptikasyndrom (se » Antipsykotika) er forekommet ved behandling med SSRI. Risikoen forøges ved samtidig anvendelse af serotonerge midler, midler, der svækker serotonins metabolisme (MAO-hæmmere) og dopaminantagonister.
Visse bivirkninger som fx træthed kan være vanskelige at skelne fra depressionssymptomer. Hyponatriæmi kan ses, særligt hos ældre. Dosisafhængig forlængelse af QTc-intervallet er set.
For en række bivirkninger har det ikke været muligt, at fastslå hyppigheden. Det gælder bl.a.: Suicidaladfærd, mani, bevægelsesforstyrrelser, kramper, urinretention, hepatitis, Schwarts-Bartters syndrom (SIADH), priapisme.
Interaktioner
Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret.
Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se » SSRI.
Mulighed for øget effekt ved kombination med lithium eller tryptophan.
Kombination med andre lægemidler, som kan forlænge QTc-intervallet, er kontraindiceret, bl.a. lithium, visse antiarytmika (fx amiodaron, sotalol), visse makrolider (fx erythromycin) samt moxifloxacin. Se endvidere » Antiarytmika.
Escitalopram hæmmer CYP2D6. Mulig risiko for interaktion med midler, der har et smalt terapeutisk indeks og omsættes via CYP2D6 (fx klasse 1C-antiarrytmika og TCA), se endvidere tabel 2 i » Elimination og cytokrom P450-systemet.
Effekten af antikoagulerende midler kan ændres.
Samtidig brug af naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Denne tekst afviger muligvis fra produktresumé.
» Klassifikation - graviditet
Amning
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Denne tekst afviger muligvis fra produktresumé.
» Klassifikation - amning
Bloddonor
Må ikke tappes. (2 ugers karantæne).
Forgiftning
Kvalme, håndtremor, svimmelhed, sløvhed stigende til bevidsthedstab. Kramper. Sinustakykardi, forlænget QRS-kompleks og QTc-interval. Livstruende takyarytmier er ikke iagttaget hos mennesker. Rhabdomyolyse er beskrevet med eller uden forudgående kramper. Dødsfald som følge af forgiftning alene med escitalopram er meget sjældne.

Farmakokinetik
Absorberes fuldstændigt fra mave-tarmkanalen. Biotilgængelighed ca. 80%. Maksimal plasmakoncentration nås efter 2-4 timer. Steady state-plasmakoncentration nås inden for ca. 1 uge. Metaboliseres i leveren til delvis aktive metabolitter. Plasmahalveringstid ca. 30 timer, hos ældre noget længere.
Indholdsstoffer
» Escitalopram filmovertr. tabl. 10 mg (Abacus)
Tilskud, udlevering, pakninger og priser

|
(B) |
filmovertr. tabl.10 mg (Abacus) |
063964 |
28 stk. (blister)
|

|
(B) |
filmovertr. tabl.10 mg (Abacus) |
031909 |
98 stk. (blister)
|

Substitution
» Cipralex® Lundbeck, Escitalopram
|
» Escitalopram "A-Pharma" (Parallelimport), Escitalopram
|
» Esertia (Parallelimport), Escitalopram
|
» Seroplex (Parallelimport), Escitalopram
|