Producent: Parallelimport
IndeholderEscitalopram "Abacus Medicine" er et middel mod depression.
Virksomme stoffer Escitalopram
Anvendes
Escitalopram "Abacus Medicine" anvendes til behandling af depression, angst for samvær med andre (socialfobi), panikangst, generaliseret angst samt tvangsforestillinger og -handlinger (obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)).
Dosering
Findes som tabletter.
Depression:
Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 10 mg 1 gang i døgnet. Dosis kan efter 1 uge evt. øges over 3-4 døgn til 20 mg i døgnet.
Socialfobi:
Begyndelsesdosis. Sædvandlingvis 10 mg i døgnet i 2-4 uger. Herefter vedligeholdelsesdosis på 5-20 mg i døgnet.
Panikangst:
Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 5 mg 1 gang i døgnet. Efter en uge øges til vedligeholdelsesdosis 10-20 mg i døgnet.
Generaliseret angst og OCD:
Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 10 mg i døgnet. Dosis kan eventuelt øges til 20 mg i døgnet.
Bemærk: Man må normalt højst tage 20 mg i døgnet pga. øget risiko for forstyrrelser af hjerterytmen ved højere doser. Til ældre over 65 år, anvendes normalt halv begyndelsesdosis og ofte også en lavere maksimaldosis.
Mulige bivirkningerMange af bivirkningerne optræder sædvanligvis kun i begyndelsen af behandlingen.
Meget almindelige (> 10%) |
Kvalme. |
Almindelige (1-10%) |
Feber, nedsat eller øget appetit, vægtøgning, træthed.Mundtørhed, opkastning, forstoppelse, diarré.Bihulebetændelse.Ledsmerter, muskelsmerter.Angst, uro, abnorme drømme, gaben, svimmelhed, søvnighed, søvnløshed, ændring i hudens følesans, rysten.Øget svedtendens.Manglende orgasme (kvinder), impotens, manglende eller forsinket sædafgang, nedsat sexlyst. |
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Vægttab.Smagsforstyrrelser, blødning i mave-tarmkanalen.Hjertebanken, næseblod, væskeophobning i kroppen.Konfusion, besvimelsesanfald, tænderskæren.Hårtab, nældefeber.Blødning fra livmoderen, kraftig menstruation.Synsforstyrrelser, forstørrede pupiller, øresusen (tinnitus). |
Sjældne (0,01-0,1%) |
Langsom puls.Serotoninsyndrom, hallucinationer, aggressivitet, personlighedsforstyrrelser.Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok). |
Serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand) og malignt neuroleptikasyndrom (bl.a. muskelstivhed, ufrivillige bevægelser i arme og ben, rystelser, forvirring, tale- og synkebesvær, høj feber, ustabilt blodtryk) er forekommet ved anvendelse af SSRI-midler. Begge tilstande kan være alvorlige og kræver hurtig lægehjælp. Risikoen forøges ved samtidig brug af en række andre midler, herunder andre midler mod depression, visse midler mod migræne og midler mod psykoser.
Visse bivirkninger som fx angst, træthed og søvnforstyrrelser kan være vanskelige at skelne fra selve sygdommen.
For en række bivirkninger har det ikke været muligt, at fastslå hyppigheden. Det gælder bl.a.: Forstyrrelser af hjerterytmen, selvmordstanker, mani, bevægelsesforstyrrelser, kramper, manglende vandladning, leverbetændelse, speciel nyresygdom (Schwarts-Bartters syndrom), langvarig smertefuld erektion.
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes til børn. Midlet må ikke anvendes, hvis man lider af en bestemt type forstyrrelser af hjerterytmen eller hvis man tager andre midler, der kan give hjerterytmeforstyrrelser.
GraviditetBør ikke anvendes pga. manglende viden. Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
AmningBør ikke anvendes pga. manglende viden.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes. 2 ugers karantæne efter endt behandling.
Virker
Virker ved at øge mængden af signalstoffet serotonin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Fejlregulering af disse impulser synes at spille en vis rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.
Den fulde virkning ved depression kan forventes efter 2-6 ugers behandling.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder 10 mg (filmovertrukken) escitalopram.
Se Indlægsseddel vedr. evt. farvestoffer og andre hjælpestoffer i Parallelimporterede pakninger,
OBS
Der er set øget risiko for selvmordstanker og selvmordsadfærd hos unge under 25 år i starten af behandlingen. I de første uger skal man være opmærksom på tegn på evt. selvmordstanker eller selvmordsadfærd hos alle - særligt hvis der tidligere har været tilfælde af selvmordsadfærd.
Hos børn og unge under 18 år ses en øget risiko for både selvmordsadfærd og agressivitet. Midlet bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år bl.a. pga. manglende erfaring.
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer og lever, ved epilepsi, nedsat krampetærskel og mani.
Desuden forsigtighed ved hjerte-karsygdomme og i de første måneder efter en blodprop i hjertet.
Antidepressive midler af SSRI-typen kan muligvis mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er dog også set ved ubehandlet depression.
Ved tegn på allergisk reaktion, mani, kramper eller forværring af epilepsi skal behandlingen stoppes.
Ved ophør af behandling skal dosis nedsættes gradvis over 7-14 dage, idet der ved pludseligt ophør i sjældne tilfælde kan optræde rysteture, hjertebanken, almen utilpashed og feber.
Samtidig brug af andre lægemidler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Escitalopram "Abacus Medicine" kan øge virkningen af blodfortyndende midler.
Escitalopram "Abacus Medicine" må ikke tages, hvis man er i behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression, Parkinsons sygdom eller infektioner) eller hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med isocarboxazid (en MAO-hæmmer).
Behandling med isocarboxazid må først begynde 14 dage efter endt behandling med Escitalopram "Abacus Medicine".
Midlet må ikke kombineres med en række andre midler, der kan give hjerterytmeforstyrrelser - bl.a. lithium (middel mod mani) og visse antibiotika.
Samtidig brug af visse andre midler mod depression (fx andre SSRI-midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (tramadol, fentanyl) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (se bivirkninger).
Virkningen af en række andre midler - bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser og visse andre midler mod depression (tricykliske antidepressive midler) - kan øges.
Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan ændre virkningen af Escitalopram "Abacus Medicine".
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Substitution
tabletter 10 mg |
Cipralex®Lundbeck EscitalopramEsertiaParallelimport EscitalopramSeroplexParallelimport Escitalopram |