Producent: Novartis Europharm
IndeholderGilenya er et middel mod multipel sklerose.
Virksomme stoffer Fingolimod
Anvendes
Gilenya anvendes ved meget aktiv og tilbagevendende sklerose, hvor beta-interferon ikke tidligere har haft den ønskede effekt.
Behandlingen er ikke helbredende, men kan reducere antallet og sværhedsgraden af anfald samt forsinke sygdomsudviklingen.
Må kun udleveres fra sygehus.
Dosering
Findes som kapsler.
Voksne. 0,5 mg 1 gang i døgnet.
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (> 10%) |
Diarré, påvirkning af leverens funktion.Hoste.Rygsmerter.Hovedpine.Virusinfektioner (influenza, herpesvirus). |
Almindelige (1-10%) |
Kraftesløshed.Betændelse i mave-tarmkanalen.Luftvejsinfektion, langsom puls, forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, forhøjet blodtryk, åndenød.Depression, svimmelhed, ændring i hudens følesans, migræne.Eksem, hårtab, hudkløe, svampeinfektion.Sløret syn, øjensmerter, hævelse inde i øjet. |
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Lungebetændelse. |
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes ved kendt nedsat immunforsvar, da risikoen for infektioner er stor. Bør heller ikke anvendes ved alvorlige, akutte samt kroniske aktive infektioner (fx leverbetændelse eller tuberkulose). Gilenya bør ikke anvendes, hvis du har aktive kræftsygdomme bortset fra Hudkræft, alvorligt nedsat leverfunktion eller samtidig får hjertemedicin af typen antiarytmika. Gilenya bør heller ikke anvendes, hvis du har hjerte-kar-sygdomme eller tidligere haft en hjerneblødning/blodprop i hjernen, eller hvis du tager medicin for at sænke pulsen.
GraviditetMå ikke anvendes.
Der bør anvendes sikker prævention under behandlingen og i to måneder efter behandlingsophør.
AmningMå ikke anvendes.
Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Virker
Virker ved at undertrykke hvide blodlegemers passage ind i nervebanerne, og dermed reduceres beskadigelsen af nervevæv.
Lægemiddelformer
Kapsler. 1 kapsel indeholder 0,5 mg fingolimod. Hjælpestoffer: Smagsstof: Mannitol og farve: Jernoxider og -hydroxider E172 samt Titandioxid E171.
OBS
Du kan få forbigående langsom puls.
Hvis du har forhøjet blodtryk trods behandling, hjerterytmeforstyrrelser eller lider af anden alvorlig hjertesygdom bør du henvises til en kardiolog, inden behandling med Gilenya påbegyndes.
Der er risiko for infektion, fordi antallet af hvide blodlegemer falder. Har du ikke haft skoldkopper eller er vaccineret, skal du muligvis vaccineres før behandlingsstart. Ved aktuel aktiv infektion bør du ikke behandles med Gilenya, før infektionen er overstået. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling.
På grund af risiko for hævelser inde i øjet (makulært ødem) eller ved synsforstyrrelser bør du undersøges af en øjenlæge 3-4 måneder efter påbegyndt behandling. Har du tidligere haft årehindebetændelse (uveitis) i øjet eller har sukkersyge, har du øget risiko for disse øjenhævelser. Øjenkontrol bør foretages både før og under behandling med Gilenya.
Blodprøver, leverblodprøver og blodtryk skal ofte kontrolleres under behandlingen.
Ved skift fra natalizumab (Tysabri®) til Gilenya skal der holdes en pause på 2-3 måneder efter ophør af natalizumab, før behandling med Gilenya kan begyndes.
Samtidig brug af andre lægemidler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Samtidig brug af kræftmidler eller lægemidler, der påvirker immunforsvaret, frarådes. Binyrebarkhormoner kan dog anvendes kortvarigt.
Levende svækkede vacciner i op til 2 måneder efter behandling bør undgås.
Der er øget risiko for langsom puls ved samtidig brug af beta-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk), antiarytmika (midler mod hjerterytmeforstyrrelser), calcium-blokkere (midler mod hjerte- og kredsløbslidelser) og digoxin (hjertemedicin), kolinesterasehæmmere (midler mod demens) eller pilocarpin (øjenmiddel mod grøn stær).
Visse typer af antibiotika (fx clarithromycin og visse makrolider) kan forstærke virkningen af Gilenya.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
FarvestofferJernoxider og -hydroxider (E172)Titandioxid (E171)