ATC-kode
B01A
Direkte faktor Xa-hæmmer.
Læs mere om
» Apixaban

Dispenseringsform
tabletter a 2,5 mg (filmovertrukne) apixaban. Hjælpestoffer: Lactose og farve: Jernoxider og -hydroxider E172 samt Titandioxid E171.

Indikationer
Primær forebyggelse af venøs tromboemboli efter elektiv total hofte- eller knæalloplastik.
Doseringsforslag
Knæalloplastik
Voksne. 2,5 mg 2 gange dgl. Første dosis 12-24 timer efter indgrebet. Behandlingsvarighed 10-14 dage.
Hoftealloplastik
Voksne. 2,5 mg 2 gange dgl. Første dosis 12-24 timer efter indgrebet. Behandlingsvarighed 32-38 dage.
Bemærk.
Hvis dosis glemmes, skal denne straks tages, og derefter fortsættes med den daglige dosis 2 gange om dagen som før.
Erfaring savnes vedr. børn under 18 år, patienter med GFR < 15 ml/min. samt patienter i dialyse.
Kontraindikationer
Aktiv blødning. Svært nedsat leverfunktion eller leversygdom, som er forbundet med koagulopati og klinisk relevant blødningsrisiko. Samtidig behandling med lægemidler der er kraftige hæmmere af både CYP3A4- og P-glycoprotein fx HIV-proteasehæmmere og azolantimykotika.
Forsigtighedsregler
Øget blødningsrisiko. Ældre patienter der samtidig behandles med acetylsalicylsyre. Nedsat nyrefunktion (GFR 15-29 ml/min.). Pga. manglende erfaring anbefales behandling ikke ved GFR < 15 ml/min eller hos patienter i hæmodialyse. Let til moderat nedsat leverfunktion (Child Pugh A eller B), forhøjede værdier af ALAT/ASAT > 2 gang øvre normalgrænse, total bilirubin > 1,5 gange øvre normalgrænse. Der bør indgå en ALAT-bestemmelse som en del af den normale præ-operative eva luering.
Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur: første dosis bør tidligst gives 5 timer efter fjernelse af kateter.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) |
Kvalme.
Anæmi, blødningstendens, hæmatom.
Vaginal blødning, hæmaturi.
|
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Gastro-intestinal blødning, leverpåvirkning.
Hypotension, epistaxis.
Trombocytopeni.
|
Sjældne (0,01-0,1%) |
Gingival blødning, rektal blødning.
Hæmoptyse.
Muskelblødning.
Hypersensitivitet.
Okulær blødning.
|
Interaktioner
Kraftige CYP3A4- og P-glycoproteinhæmmere (fx ketoconazol, itraconazol, voriconazol og posaconazol) og HIV-proteasehæmmere (fx ritonavir) kan forstærke virkningen af apixaban. Kombination bør undgås. Svagere CYP3A4- og P-glycoproteinhæmmere forventes kun at øge plasmakoncentrationen af apixaban i mindre udstrækning.
Kraftige CYP3A4- og P-glycoprotein-induktorer (fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital eller perikon) kan medføre et fald i plasmakoncentrationen af apixaban og dermed medføre risiko for terapisvigt.
Lægemidler forbundet med alvorlig blødning anbefales ikke til samtidig brug med apixaban. Samtidig behandling med andre antikoagulantia resulterer i additiv virkning på anti-faktor Xa-aktiviteten.
Samtidig behandling med NSAID (herunder acetylsalicylsyre) øger blødningsrisikoen og bør derfor anvendes med forsigtighed.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Denne tekst afviger muligvis fra produktresumé.
» Klassifikation - graviditet
Amning
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Denne tekst afviger muligvis fra produktresumé.
» Klassifikation - amning
Bloddonor
Må ikke tappes. (4 døgns karantæne).
Forgiftning
Efter overdosering og deraf følgende livstruende blødning, som ikke kan kontrolleres med operativ hæmostase eller transfusion med frisk frosset plasma, kan man overveje behandling med rekombinant faktor VIIa.
Farmakodynamik
Apixaban er en reversibel, direkte og selektiv faktor Xa-hæmmer med oral biotilgængelighed. Apixaban hæmmer frit og fibrinbundet faktor Xa samt protrombinaseaktivitet, og dette resulterer indirekte i en hæmning af trombocytaggregationen induceret af trombin.

Farmakokinetik
Den absolutte biotilgængelighed ca. 50% ved en dosis på op til 10 mg. Cmax opnås efter 3-4 timer. Metaboliseres hovedsageligt via CYP3A4/5.
Ca. 25% udskilles som metabolitter, som hovedsageligt udskilles med fæces.
Plasmahalveringstid ca. 12 timer.
Indholdsstoffer
» Apixaban filmovertr. tabl. 2,5 mg
Farvestoffer
Jernoxider og -hydroxider (E172), filmovertr. tabl. 2,5 mg
Titandioxid (E171), filmovertr. tabl. 2,5 mg
Tilskud, udlevering, pakninger og priser

|
(A) |
filmovertr. tabl.2,5 mg |
146758 |
10 stk. (blister)
|
|

|
(A) |
filmovertr. tabl.2,5 mg |
130627 |
20 stk. (blister)
|
|

|
(A) |
filmovertr. tabl.2,5 mg |
458805 |
60 stk. (blister)
|
|

Identifikation
Præg |
893, 2 1/2 |
Kærv |
Ingen kærv |
Farve |
Gul |
|
 |