ATC-kode
B01AA03
Coumarinderivat. Indirekte virkende antikoagulans.
Læs mere om
» Vitamin K-antagonister

Dispenseringsform
tabletter a 2,5 mg (krydskærv) warfarin (som natriumsalt). Hjælpestof: Lactose.

Indikationer
Forebyggelse og behandling af dyb tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer.
Doseringsforslag
Individuelt. Vedligeholdelsesdosis 2,5-10 mg dgl.
Kontraindikationer
Hæmoragisk diatese. Aktiv ulcus ventriculi eller duodeni. Udtalt leverinsufficiens. Uræmi. Svær hypertension. Alkoholisme.
Patientsikkerhed
Risiko for |
Fejltype |
Beskrivelse |
Fejldosering |
Ordinationsfejl |
Fortsættelse af initialdosering pga. manglende INR-kontrol. |
Risiko for alvorlig blødning. |
Fejldosering |
Ordinationsfejl |
Forveksling af ugentlig dosis med daglig dosis. |
Risiko for alvorlig blødning. |
Fejldosering |
Ordinationsfejl |
Manglende ordination af anden AK-behandling under warfarin-pause hos patient i høj tromboserisiko. |
Lungeemboli. |
Fejldosering |
Ordinationsfejl |
Manglende reordination efter warfarinpause. |
Lungeemboli. Trombedannelse. |
Fejldosering |
Administrations-/ dispenseringsfejl |
Forveksling af dosering i antal tabletter med dosering i mg. |
Risiko for alvorlig blødning. Risiko for tromboser. |

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) |
Blødningstendens.
|
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Kvalme, opkastning, abdominalsmerter, diarré.
Anæmi.
|
Sjældne (0,01-0,1%) |
Forhøjede leverenzymer, icterus.
Eosinofili.
Hudkløe, hududslæt, hudnekrose, alopeci.
Vasculitis, allergiske reaktioner.
Nefritis, nyresten.
|
Interaktioner
Warfarin har et smalt terapeutisk indeks, og en lang række lægemidler, naturlægemidler, kosttilskud og vitaminer interagerer med warfarin.
Yderste forsigtighed ved samtidig behandling med dicloxacillin, rifampicin og svampemidler af typen azol-derivater. Ved lokalbehandling med azoler bør INR ligeledes kontrolleres.
Lægemidler, der nedsætter effekten af warfarin (nedsætter INR):
Aprepitant, azathioprin, bosentan, carbamazepin, chlordiazepoxid, ciclosporin, colestyramin, dicloxacillin, influenzavaccine, mesalazin, phenobarbital, perikon, raloxifen, ribavirin, rifampicin, ritonavir, sucralfat, sulfasalazin, telmisartan og vitamin C i store doser.
Lægemidler, der øger effekten af warfarin (øger INR):
Acarbose, acetylsalicylsyre, amiodaron, amoxicillin, argatroban, azithromycin, capecitabin, celecoxib, chloralhydrat, chloramphenicol, ciprofloxacin, citalopram, clarithromycin, cyclophosphamid, dabigatran, diltiazem, disulfiram, duloxetin, entakapon, erythromycin, etoposid, fenylbutazon, fluconazol, fluorouracil, fluoxetin, fluvastatin, fluvoxamin, gemcitabin, gemfibrozil, glucosamin, grapefrugt, ifosfamid, indometacin, interferon, isoniazid ≥ 600 mg dgl., itraconazol, leflunomid, levofloxacin, levothyroxin, lornoxicam, metronidazol, miconazol, moxifloxacin, noskapin, ofloxacin, omeprazol, orlistat, paclitaxel, paracetamol ≥ 2 g dgl., phenytoin, piroxicam, propafenon, propanolol, rivaroxaban, ropinirol, saquinavir, sertralin, simvastatin, sulfamethizol, sulfamethoxazol/trimetoprim, tamoxifen, tetracyclin, tibolon, tolterodin, tramadol, trastuzumab, valproat, vitamin E i store doser og voriconazol.
Se endvidere interaktionsafsnittet i » Vitamin K-antagonister.
Graviditet
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er data for ca. 700 eksponerede. Warfarin-embryopati-syndromet består af et kompleks af ansigts- og skeletforandringer - typisk er midtfacial hypoplasi, oftest i form af hypoplastisk næse. De perifere skeletforandringer er typisk kalcifikation omkring epifyserne. Risikoen for denne embryopati synes meget tæt relateret til eksponering i 6.-9. graviditetsuge. Blindhed og mental retardering er også beskrevet. Hyppigheden af intrauterin fosterdød, spontan abort og for tidlig fødsel synes også øget. Sammenlagt synes risikoen for uønsket fosterpåvirkning at være øget til ca. 20% ved eksposition i 1. trimester. AK-behandling af gravide er en specialistopgave.
» Klassifikation - graviditet
Amning
Kan om nødvendigt anvendes.
Mængden af warfarin i modermælken er ca. 25 mikrogram pr. liter. Der er ikke beskrevet påvirkning af koagulationstatus eller kliniske blødningstegn hos barnet.
» Klassifikation - amning
Bloddonor
Må ikke tappes. (4 ugers karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.
Forgiftning
Blødning. Behandling: Indgift af koagulationsfaktor IX-koncentrat, koncentrater indeholdende koagulationsfaktorerne II + VII + X eller frisk frosset plasma normaliserer koagulationsevnen omgående. Indgift af K-vitamin har først klinisk virkning efter 6-8 timer og fuld virkning efter ca. 1. døgn.
Farmakodynamik
Vitamin K-antagonist. Hæmmer leverens syntese af biologisk aktive koagulationsfaktorer.

Farmakokinetik
Absorberes næsten fuldstændigt. En stor del biotransformeres i leveren, hvorved der dannes aktive (lavpotente) og inaktive metabolitter, som udskilles renalt. Plasmahalveringstid 20-60 timer. Effekten af en enkelt dosis begynder efter 1-3 døgn og er maksimal efter 5-7 døgn. Virkningen ophører 4-5 døgn efter seponeringen.
Indholdsstoffer
» Warfarin tabl. 2,5 mg
Tilskud, udlevering, pakninger og priser

|
(B) |
tabl.2,5 mg |
169774 |
100 stk.
|

Identifikation
Præg |
Intet præg |
Kærv |
Krydskærv |
Farve |
Hvid |
|