ATC-kode
V03AE02
Ionbytter til behandling af hyperfosfatæmi.
Læs mere om
» Midler mod hyperfosfatæmi

Dispenseringsform
tabletter a 800 mg (filmovertrukne) sevelamerhydrochlorid. Hjælpestof: Farve: Jernoxider og -hydroxider E172.

Indikationer
Længerevarende renalt betinget hyperfosfatæmi, hvor calciumholdige fosfatbindere må fravælges eller allerede gives i højeste tolerable dosis.
Behandling kombineres ofte med D-vitamin for at forebygge/behandle sekundær hyperparatyroidisme.
Doseringsforslag
Voksne uden samtidig behandling med andre fosfatbindere. Individuelt på grundlag af måling af plasma-fosfat:
Plasma-fosfat 1,76-2,42 mmol/l: 800 mg 3 gange dgl.
Plasma-fosfat > 2,42 mmol/l: 1.600 mg 3 gange dgl.
Bør indtages i forbindelse med måltiderne.
Bemærk: Plasma-fosfat bør kontrolleres hver 2.-3. uge, indtil der er opnået et stabilt niveau - og derefter jævnligt. Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år.
Tabletter skal synkes hele.
Kontraindikationer
Hypofosfatæmi og tarmobstruktion.
Forsigtighedsregler
På grund af manglende klinisk erfaring tilrådes forsigtighed ved aktiv inflammatorisk tarmsygdom, gastro-intestinale motilitetsproblemer og ved større gastro-intestinale kirurgiske indgreb i anamnesen. Plasma-calcium og tromboplastintid bør overvåges under behandlingen. Ved kombinationsbehandling med calcium og D3-vitamin er der risiko for hypercalcæmi. Erfaring savnes for patienter i prædialyse og i behandling med antiarytmika og antiepileptika.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) |
Kvalme, opkastning.
|
Almindelige (1-10%) |
Dyspepsi, abdominalsmerter, obstipation, flatulens, diarré.
|
Meget sjældne (under 0,01%) |
Ileus, subileus.
|
Interaktioner
Hæmmer absorptionen af ciprofloxacin. Kan sænke koncentrationen af ciclosporin, mycophenolatmofetil og tacrolimus, hvorfor koncentrationen af disse bør overvåges.
Graviditet
Kan om nødvendigt anvendes.
Absorberes ikke.
» Klassifikation - graviditet
Amning
Kan om nødvendigt anvendes.
Absorberes ikke.
» Klassifikation - amning
Bloddonor
Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).

Farmakokinetik
Absorberes ikke fra mave-tarmkanalen.
Indholdsstoffer
» Sevelamer filmovertr. tabl. 800 mg
Farvestoffer
Jernoxider og -hydroxider (E172), filmovertr. tabl. 800 mg
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
|
(B) |
filmovertr. tabl.800 mg |
020413 |
180 stk. (Orifarm)
|
|
(B) |
filmovertr. tabl.800 mg |
078802 |
180 stk. (New Neopharm)
|

Identifikation
Præg |
RENAGEL 800 |
Kærv |
Ingen kærv |
Farve |
Hvid |
|
 |