ATC-kode
A10BB09
Oralt antidiabetikum. Øger insulinsekretion og insulinfølsomhed. Sulfonylurinstof.
Læs mere om
» β-cellestimulerende midler
Dispenseringsform
tabletter med modificeret udløsning a 30 mg gliclazid.
Indikationer
Stabil, ikke-insulinkrævende (type 2) diabetes mellitus, hvor kostregulering, motion og vægtreduktion ikke er tilstrækkelig.
Doseringsforslag
Voksne. Initialt 30 mg 1 gang dgl. om morgenen. Efter 2-4 ugers behandling kan dosis øges efter blodglucoserespons med 30 mg med 1 måneds intervaller til maksimalt 120 mg 1 gang dgl.
Bemærk: 1 tabl. Diamicron Uno® 30 mg svarer til 80 mg gliclazid administreret som almindelig tabl.
Kontraindikationer
Type 1-diabetes, ketoacidose, kendt overfølsomhed over for sulfonylurinstoffer eller meglitinider, alvorlig nyre- eller leverinsufficiens, svære infektionssygdomme, traumer og større operationer, hvor orale antidiabetika midlertidigt bør ombyttes med insulin, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i » Insulin.
Forsigtighedsregler
Nedsat dosering ved nedsat nyrefunktion. Forsigtighed ved nedsat leverfunktion og efter længere tids faste. Glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel.
Forsigtighed ved samtidig behandling med azoler.
Bivirkninger
Almindelige (1-10%) Kvalme, opkastning, abdominalsmerter, diarré.
Hududslæt, hudkløe.
Meget sjældne (under 0,01%) Leverinsufficiens.
Anæmi, leukopeni, trombocytopeni
Hypoglykæmi (ved overdosering, manglende fødeindtagelse eller kumuleret virkning på grund af varierende absorption) ses hos 1-2%. Hypoglykæmisk koma med dødelig udgang forekommer.
Interaktioner
Hvis leverens glykogenforråd er nedsat, fx efter længere tids faste, vil non-selektive β-blokkere forstærke den hypoglykæmiske virkning (β1-selektive β-blokkere bør foretrækkes). På grund af interferens med den hepatiske biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsaligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinstoffer: vitamin K-antagonister, fenylbutazon, sulfamethoxazol/trimethoprim, ACE-hæmmere, fluconazol og ranitidin. Rifampicin øger i varierende grad metabolismen af sulfonylurinstoffer og hæmmer derved deres hypoglykæmiske virkning. Den hypoglykæmiske virkning hæmmes af loop-diuretika, thiaziddiuretika, østrogener, gestagener, barbiturater og glukokortikoider.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
» Klassifikation - graviditet
Amning
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
» Klassifikation - amning
Bloddonor
Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).
Forgiftning
Hypoglykæmi. Hypoglykæmien hos voksne kan komme sent, op til 2 dage efter indtagelsen. Efter indtagelse af store doser sulfonylurinstof kan ses gentagne hypoglykæmiske anfald gennem 3-4 dage.
I reglen udvikles hypoglykæmi hos b&os