ATC-kode
N01BX04
Læs mere om
» Lokalanalgetika ved neuropatiske smerter

Dispenseringsform
plaster a 179 mg capsaicin svarende til 640 mikrogram pr. cm2.
Plastret er 14 x 20 cm (280 cm2) og består af et klæbende lag indeholdende capsaicin i en matrix bestående af diethylenglycolmonoethylether, ethylcellulose N50, silikoneklæbestof og silikoneolie samt et ydre bagsidelag.

Indikationer
Perifere neuropatiske smerter hos ikke-diabetiske voksne.
Doseringsforslag
Voksne. Plastret klippes til, så det passer til behandlingsområdet. Appliceres svarende til de mest smertefulde områder på intakt, tør hud, der forinden har været behandlet med et lokalanalgetika, fx lidocain. Plastret skal sidde i 30 min. på fødder og ellers i 60 min. Behandlingen kan gentages hver 90. dag.
Bemærk: Før påsættelse af plastret, skal hudområdet være tørt og forinden afvasket med vand og sæbe. Evt. hårvækst fjernes med saks - barbering bør undgås. Efter behandlingen påsmøres området med den medfølgende rensegel, der efter mindst 1 min. fjernes med fx tørt gaze, hvorefter hudområdet vaskes med vand og sæbe. Capsaicin må ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder.
Forsigtighedsregler
Må ikke anvendes på eller i nærheden af slimhinder, i ansigtet samt over hårgrænsen. Øgede smerter kan optræde under behandlingen og dæmpes med lokal nedkølning eller orale analgetika. Pga. øgede smerter kan forbigående stigninger i blodtrykket forekomme under behandlingen.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) |
Reaktioner og ubehag på applikationsstedet.
|
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Smagsforstyrrelser, kvalme.
AV-blok (grad 1), takykardi, palpitationer, hypertension, hoste.
Smerter i ekstremiteter, muskelkramper.
Hypæstesi.
Brændende fornemmelse.
Øjenirritation.
|

Reaktionerne på applikationsstedet er forbigående og kan omfatte bl.a. hudkløe og -udslæt, inflammation, ødemer og paræstesier.
Graviditet
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. » Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.
» Klassifikation - graviditet
Amning
Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.
» Klassifikation - amning
Bloddonor
Må tappes.
Håndtering og holdbarhed
Der skal benyttes nitrilhandsker (ikke latexhandsker) i forbindelse med håndteringen af plastre, brugt rensegel samt andre materialer, der har været i kontakt med capsaicin.
Farmakodynamik
Capsaicin er en stærkt selektiv TRPV1-receptoragonist. Initialt aktiveres de TRPV1-udtrykkende kutane nociceptorer med stikkende fornemmelse og erytem på grund af frigivelse af vasoaktive neuropeptider. Efter eksponeringen for capsaicin desensibiliseres nociceptorerne, hvilket giver den smertelindrende effekt. Effekt kan ses fra første behandlingsuge.

Farmakokinetik
Lav systemisk absorbtion.
Indholdsstoffer
» Capsaicin kutanplaster 8 %
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
|
(B) |
kutanplaster8 % |
094812 |
1 stk.
|