Producent: Pfizer
IndeholderRevatio er et middel mod forhøjet blodtryk i lungernes blodkar.
Virksomme stoffer Sildenafil
Anvendes
Revatio anvendes ved forhøjet blodtryk i blodkarrene i lungerne.
Recept på Revatio må kun udskrives af speciallæger i hjertesygdomme.
Dosering
Findes som tabletter.
Voksne. 1 tablet (20 mg) 3 gange i døgnet.
Børn/unge 1-17 år:
Vægt ≤ 20 kg: 10 mg 3 gange i døgnet.
Vægt ≥ 20 kg: 20 mg 3 gange i døgnet.
Mulige bivirkninger
Meget almindelige (> 10%) |
Diarré, fordøjelsesbesvær.Rødme.Smerter i arme og ben.Hovedpine. |
Almindelige (1-10%) |
Influenzalignende symptomer, feber.Betændelse i mave-tarmkanalen, sure opstød, opkastning, mavesmerter, mundtørhed, oppustethed, hæmorider.Næseblod, snue, hoste, væskeophobning i kroppen.Blodmangel.Muskelsmerter, rygsmerter.Svimmelhed, søvnløshed, angst, migræne, rysten, ændring i hudens følesans.Hårtab, rødme, øget svedtendens, betændelse i hudens dybere lag.Luftvejsinfektion.Synsforstyrrelser, blødning fra nethinden, lysfølsomhed i øjet, uskarpt syn, øjenirritation. |
Ikke almindelige (0,1-1%) |
Udvikling af bryster hos mænd. |
Med ukendt frekvens er set for lavt blodtryk, langvarig smertefuld erektion, pludselig nedsættelse eller tab af hørelse og alvorlige synsforstyrrelser i form af sløret syn og begrænset synsfelt.
Bør ikke anvendes
Bør ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever, lavt blodtryk, visse øjensygdomme og ved nyligt opstået blodprop i hjertet eller i hjernen.
GraviditetBør ikke anvendes pga. manglende viden. Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.
AmningBør ikke anvendes pga. manglende viden.
TrafikIngen advarsel.
BloddonorMå ikke tappes.
Virker
Virker ved at udvide blodkarrene i lungerne, så blodtrykket nedsættes.
Lægemiddelformer
Tabletter. 1 tablet indeholder 20 mg (filmovertrukken) sildenafil. Hjælpestoffer: Lactose og farve: Titandioxid E171.
OBS
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved øjensygdommen Retinitis pigmentosa og ved deformitet af penis.
Ved pludseligt opståede problemer med synet, skal du omgående søge læge.
Grapefrugtjuice kan øge virkningen af midlet, og samtidig indtagelse af grapefrugtjuice bør undgås.
Samtidig brug af andre lægemidlerDet er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Svampemidler (ketoconazol, voriconazol og itraconazol) og proteasehæmmere (midler mod HIV) øger markant virkningen af Revatio og må ikke tages sammen med Revatio.
Antibiotika (erythromycin og clarithromycin) øger virkningen af Revatio.
Bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lunger), tuberkulosemidler (rifampicin og rifabutin) og epilepsimidler (carbamazepin og phenobarbital) kan nedsætte virkningen af Revatio.
Revatio forstærker virkningen af nitratpræparater (midler mod hjertekrampe), og samtidig brug kan medføre kraftigt blodtryksfald. Kombinationen skal undgås.
Naturlægemidler, der indeholder perikon, nedsætter virkningen af Revatio.
Tilskud, udlevering, pakninger og priser