设为首页 加入收藏

TOP

Botox®
2014-04-23 22:36:41 来源: 作者: 【 】 浏览:609次 评论:0

ATC-kode

M03AX01

 

Botulinum type A-toxin produceret af Clostridium botulinum. Perifert virkende neuromuskulært blokerende middel til lokal behandling.

 

Læs mere om

» Midler mod dystoni

» Lokalbehandling af blefarospasme

 

Dispenseringsform

pulver til injektionsvæske, opløsning i hætteglas indeholdende 50 enheder, 100 enheder eller 200 enheder Clostridium botulinum type A-toxin. Hjælpestoffer: Humant albumin og natriumchlorid. 

Se » Indlægsseddel vedr. evt. andre hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger. 

 

Indikationer

Blefarospasme, halvsidig facialisspasme. Spastisk torticollis (cervikal dystoni). Dynamisk spidsfodsdeformitet på grund af spasticitet som følge af infantil cerebral parese i alderen fra 2 år. Spasticitet i armen hos voksne som følge af slagtilfælde. Persisterende svær primær aksillær hyperhidrose, hvor lokal behandling ikke har været tilstrækkelig.
Botulinum type A-toxin bør kun anvendes, når behandlingen forestås af speciallæger med kendskab til ovennævnte sygdomme. 

 

 

Doseringsforslag

Blefarospasme og facialisspasme

Voksne. Individuelt. Initialdosis 15 enheder pr. øje. Injiceres subkutant medialt og lateralt i det øvre og nedre øjenlåg samt lateralt i musculus orbicularis oculi. Behandlingen kan gentages ved behov, dog højst hver 3. måned. Totaldosis bør ikke overstige 100 enheder hver 12. uge. 


Spastisk torticollis

Der gives 50-100 (-200) enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. (På hvert injektionssted bør ikke gives mere end 50 enheder). En samlet dosis på 300 enheder pr. behandling bør ikke overskrides. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt indlægsseddel eller speciallitteratur. 


Spasticitet i arm

Individuelt. 10-60 enheder per muskelgruppe fordelt på 1-2 injektionssteder, samlet dosis for hver behandlingsserie typisk 200-240 enheder. Der må tidligst gives reinjektion efter 12 uger. 


Cerebral parese

Se speciallitteratur. 


Aksillær hyperhidrose

50 enheder intrakutant pr. aksil fordelt på flere steder. Behandlingen kan gentages med mindst 16 ugers intervaller. 


Bemærk: De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan ikke overføres på andre botulinumtoksinpræparater. 

 

 

Kontraindikationer

Infektion ved det påtænkte injektionssted.

 

 

Forsigtighedsregler

Bør kun gives med stor forsigtighed og under nøje opsyn til patienter med subkliniske eller kliniske bevis på neuromuskulære bindevævssygdomme fx myasthenia gravis, eller Lambert-Eaton syndrom, og bør ved disse tilstande ikke anvendes på indikationen antirynkebehandling. Forsigtighed ved udtalt generel muskelsvækkelse eller - atrofi, ved amyotrofisk lateral sklerose samt ved perifere neuromuskulære forstyrrelser. Der er i meget sjældne tilfælde set alvorlige bivirkninger relateret til spredning af botulinum toxin væk fra administrationsstedet, herunder muskelsvaghed, dysfagi og aspirationspneumoni - i nogle tilfælde med fatalt udfald. Ved opståede synke-, tale- eller åndedrætsproblemer skal omgående søges lægehjælp. 

 

Bivirkninger

 

De fleste bivirkninger er reversible. Generelt kan der forekomme smerter og ubehag på indstiksstedet samt feber og influenzalignende symptomer. I meget sjældne tilfælde udtalt muskelsvaghed, dysfagi og aspirationspneumoni pga. spredning af toxin. 


I øvrigt varierer bivirkningerne i forhold til anvendelsesområdet: 


Blefarospasme:
Meget almindelige: Ptosis.
Almindelige: Keratitis, tørre øjne, tåreflåd, lagoftalmi, fotofobi, purpura, øjenirritation.
Ikke almindelige: Dobbeltsyn, tågesyn, facialisparese, oftalmoplegi, entropion.
Sjælden: Øjenlågsødem. 


Torticollis:
Meget almindelige: Synkebesvær, muskelsvaghed, smerter.
Almindelige: Svimmelhed, hovedpine, somnolens, øget muskeltonus, muskelstivhed, hypæstesi, rhinitis, mundtørhed, kvalme.
Ikke almindelige: Dobbeltsyn. 


Cerebral parese:
Meget almindelige: Virusinfektion og øreinfektion.
Almindelige: Myalgi, faldtendens, somnolens, paræstesier, hududslæt, inkontinens. 


Aksillær hyperhidrose:
Almindelige: Hovedpine, kompensatorisk hyperhidrose.
Ikke almindelige: Myalgi, ledlidelser, hudkløe. 

 

Spasticitet i arm:

Almindelige: Synkebesvær, svaghed i armmusklerne, skader på grund af uheld og fald. 

 

 

 

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. » Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

» Klassifikation - graviditet

 

 

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

» Klassifikation - amning

 

 

Bloddonor

Må ikke tappes. (7 døgns karantæne).

 

 

Forgiftning

Neuromuskulær paralyse. Behandling: Symptomatisk.

 

Håndtering og holdbarhed

 

Beregnet til injektion efter opløsning.
Tilberedning af injektionsvæske: Pulveret opløses i isotonisk natriumchlorid-injektionsvæske, se medfølgende brugsvejledning.
Holdbarhed: Den brugsfærdige injektionsvæske er holdbar i 24 timer i køleskab (2-8°C). 

Bemærk: Overskydende injektionsvæske i kanyler, sprøjter og hætteglas skal inaktiveres med 1% hypochloritopløsning inden bortskaffelsen. 

 

Farmakodynamik

Blokerer frigørelsen af acetylkolin fra de præsynaptiske nerveender. Dette fremkalder en kemisk denervering, som fører til lokal muskelparalyse.

Farmakokinetik

Den muskelafslappende virkning indtræder i løbet af 2-8 dage. Virkningsvarighed mellem 2 uger og 3 måneder.

 

 

Indholdsstoffer

» Botulinum type A toxin pulv. t. inj.væ., opl. 50 enheder, pulv. t. inj.væ., opl. 50 enheder (Pharmeco), pulv. t. inj.væ., opl. 100 enheder, pulv. t. inj.væ., opl. 100 enheder (EuroPharmaDK), pulv. t. inj.væ., opl. 100 enheder (Abacus), pulv. t. inj.væ., opl. 100 enheder (Pharmeco), pulv. t. inj.væ., opl. 200 enheder

 

 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Varenummer Pakning
  (NBS)(Deneofplur) pulv. t. inj.væ., opl.50 enheder 026491

1 stk.

 
  (NBS)(Deneuoftpl) pulv. t. inj.væ., opl.50 enheder (Pharmeco) 172067

1 stk.

 
  (NBS)(Deneofplur) pulv. t. inj.væ., opl.100 enheder 002853

1 stk.

 
  (NBS)(Deneuoftpl) pulv. t. inj.væ., opl.100 enheder (EuroPharmaDK) 594154

1 stk.

 
  (NBS)(Deneuoftpl) pulv. t. inj.væ., opl.100 enheder (Abacus) 426572

1 stk.

 
  (NBS)(Deneuoftpl) pulv. t. inj.væ., opl.100 enheder (Pharmeco) 164246

1 stk.

 
  (NBS)(Deneofplur) pulv. t. inj.væ., opl.200 enheder 095092 
以下是“全球医药”详细资料
Tags: 责任编辑:admin
】【打印繁体】【投稿】【收藏】 【推荐】【举报】【评论】 【关闭】 【返回顶部
分享到QQ空间
分享到: 
上一篇Norvir 下一篇Botox

相关栏目

最新文章

图片主题

热门文章

推荐文章

相关文章

广告位